Midt i Rørosregionen ligger byen Røros, som i 1980 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Røros var tidligere en mineby, og begyndte at tage form, da den første kobberåre blev fundet i fjeldplateauet i 1646. Inden man fandt kobber i området, var her kun nogle få landbrug.
I dag er den lille by Røros et levende museum, og alle byens autentiske træhuse er fredede. Samtidigt er byen i dag velfungerende, og byder på mange charmerende forretninger og værksteder. Oplev de trange gader og se de mange gamle bygninger og huse. Byen er kendt for at være tilholdssted for mange kunstnere og håndværkere, og flere af de lokale virksomheder har vundet priser for produktdesign.
Dengang man startede med minedrift i Røros, var der allerede samiske bosættelser i området. I dag har over 20 samiske familier en rensdyrdrift i regionen. Samerne er en skandinavisk urbefolkning.
Flere fjeldlandsbyer og landbrug giver en fornemmelsen af at rejse tilbage i tiden, og de fleste indbyggeres arbejde var i gamle dage relateret til minedriften. Regionens specielle kulturelle landskab er blevet formet af områdets stærke landbrugstraditioner. Et godt eksempel på dette smukke kulturlandskab er fjeldlandsbyen Vingelens 30 bondegårde, som ligger spredt udover en sydvendt fjeldside. Landsbyen er et af de få områder med sommergårde i Norge, hvor man stadigvæk kan se dyrene græsse om sommeren.
Hvis du ser Rørosvidda fra luften, får du en fornemmelse af hvor stort området er. Regionen har to nationalparker: Femundsmarka og Forollhogna. Her ligger også Norges næststørste sø, Femunden, og den kendte lakseelv Gaula.
Med untagelse af det nordligste område har Røros et indlandsklima med meget lidt nedbør, og store variationer i temperaturen mellem sommer og vinter. Røros er et meget populært sted om vinteren, på grund af sin hvide, tørre sne og friske frost – en hvid vinterdrøm.
Rørosregionen består af kommunerne Tolga, Røros, Os og Holtålen.
Vis alle resultater for Røros (215)
Copy/paste denne kode til din blog/website
Visning
Nationalparkerne Forollhogna og Femundsmarka ligger i dette område, som er et af Norges mest spændende steder når det gælder natur- og kulturhistorie.
Fakta om Røros
Kilde: Visitnorway
Dette tar lengre tid enn forventet.
Vi ber deg prøve på nytt senere. Gi oss gjerne beskjed hvis problemet oppstår på nytt, kontakt reservation@booknorway.no
Search, compare and book accommodation in Norway.
Widest selection of flights to and within Norway.
Compare rates from leading car rental companies nationwide.
Best price guaranteed - Ferries to and from Norway.
Garanti for bedste pris - krydstogt i Norge.