Finnmarkvidda dækker et kæmpe område fra Alta, Kautokeino, Karasjok og dele af Porsanger, og er en ideel legeplads for udendørs aktiviteter. Området er perfekt for vandring, langrend, snescooter-safari og hundeslædekørsel. Hver vinter arrangeres verdens længste og nordligste væddeløb med slædehunde, Finnmarksløbet, på vidden.
Der er to nationalparker på Finnmarksvidda:
- Øvre Anarjóhka, den fjerne og uberørte sydøtslige del af plateauet
- Stabbursdalen, den nordligste granskov i verden
Populære vandreture
Turen fra Alta (Stilla) til Karasjok, og turen fra Áissároaivi til Stabbursnes gennem Stabbursdalen Nationalpark. Et andet forslag er turen fra Gargia Fjellstue til Suolovopmi.
Dyre- og planteliv
Der er et rigt dyre- og planteliv på Finnmarksvidda. Her finder du store, åbne landskaber med lav vegetation, men også fyrre- og birkeskovve, moseområder og søer.
På vidden lever reinsdyr, elg, jærv, fjeldrev, hare og gaupe. Der findes også en lille bestand bjørne, og der er ørred i de fleste søerog elve. De mest specielle fuglearterne du finder her er fjeldrype, kongeørn og jagtfalk.
Overnatningsmuligheder
Staten byggede fjeldstuer med eller uden betjening langs de oprindelige handelsveje. De blev oprindelig bygget for samere og offentlige tjenestemeæd, men benyttes nu af lokalbefolkningen, vandrere og skiløbere.
Nogle af fjeldstuerne er siden overtaget af private, og kan lejes. Disse hytter har køkkenudstyr og sengelinned, men standarden er relativt enkel. Værtskabet er ikke pålagt at servere mad, men mange tilbyder måltider eller sælger dåsemad, margarine, mælk og brød. Måltider bør bestilles i forvejen.
Man kan også overnatte i byerne, for eksempel på vandrehjem i Alta eller Karasjok. For en unik hotelovernatning bør du overnatte på Sorrisniva Igloo Hotel om vinteren. Du kan også bo sammen med en samisk familie i et traditionelt lavvu telt.
Camping
For at få den ægte naturoplevelse, vælger mange at overnattei telt på vidden. Ifølge Allemandsretten kan du campere i telt eller campingvogn over alt, undtaget på dyrket mark og rastepladser. Du kan blive så længe du ønsker, du skal blot sørge for, at teltet eller campingvognen er placeret mere end 150 meter fra nærmeste hus eller hytte.
Kort
Detaljerede kort over området kan købes hos de lokale boghandlere, på turistinformationerne eller hos Den Norske Turistforening (DNT).
Sådan kommer du til Finnmarksvidda
Uanset om du rejser med fly, bil eller bus - eller måske en kombination - er det let at komme til Finnmark.
Har du god tid kan du vælge at køre hele turen op gennem Norge fra Oslo på E6, den nord-sydlige hovedvej. Den begynder på Sveriges sydspids og fører gennem hele Norge. Vær dog opmærksom på, at dele af vejen kan være lukket om vinteren. Der er 1.910 kilometer mellem Oslo og Alta.
Fra Oslo tager det to timer at flyve til Alta. Både SAS og Norwegian flyver på denne rute. SAS flyver også til Lakselv.
Et spektakulært alternativ er en tur med Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes. Fra Kirkenes kan du køre i bil eller tage en bus til mange steder på Finnmarksvidda.
Sådan kommer du rundt på Finnmarksvidda
Den bedste måde at udforske selve Finnmarksvidda på er ved at vandre, cykle, løbe langrend eller ride på hest. Du kan også køre i bil på visse af plateauets veje, eller køre på snowmobile.
Book ophold og transport nu
Hos BookNorway får du prisgaranti.
- Hytter og feriehuse
Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
- Hoteller
Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
- Fly
Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
- Færger
Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
- Billeje
Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.