Gå til indhold Gå til navigation
  |  
Selvika rasteområde langs Havøysund nationale turistvej i Nord-Norge Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Selvika rasteområde langs Havøysund nationale turistvej, Norge Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Selvika rasteområde langs Havøysund nationale turistvej, Norge Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Slåtten i Måsøy, Nord-Norge Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen
Hurtigruten på vej mod Havøysund, Nord-Norge Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen
Siddeboksene ved rasteområdet Snefjord langs Havøysund nationale turistvej, Nord-Norge Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Rasteområdet ved Lillefjord, Nord-Norge Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Revsbotn langs Havøysund nationale turistvej, Nord-Norge Foto: Werner Harstad/Statens vegvesen
Havøysund, det nordligste punkt på de nationale turistveje i Norge Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen
Nordlys i Havøysund, Nord-Norge Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen
Vinter ved Snefjord i Måsøy, Nord-Norge Foto: Hjalmar Steinnes/Statens vegvesen

National turistvej Havøysund

Vejen til Havøysund går på kanten af havet i vildt og bart terræn, højt oppe mod nord i Norge, i det dragende arktiske lys.

Placering

Havøysund nationale turistvej er en 66 kilometer lang vejstrækning mellem Kokelv og Havøysund i amtet Finnmark i Nord-Norge.

Vejen

Oplev det arktiske lys; midnatssolen om sommeren og nordlyset om vinteren.

Landskabet heroppe ved 71 grader nord ændrer sig hurtigt fra kyst og fjord til store vidder og fjelde. Her har de lokale altid levet af fiskeri. Der er fiskemuligheder overalt, og de fyldte fiskebanker ud for kysten har gjort det arktiske hav til Norges spisekammer. Fiskeri, jagt og beboelse i området kan spores 6.000 år tilbage i tiden.

Efter en køretur igennem et helt øde og forladt landskab tilsyneladende uden menneskelig aktivitet, kommer man pludselig til det lille fiskerleje Havøysund  - et travlt lille samfund på Finnmarks kyst med fiskeri, turisme, kunst og kunsthåndværk. Fra Havøysund kan man forlænge turen med båd ud til Rolvsøya og Ingøya i det arktiske hav.

Udsigtssteder langs vejen

Der er tre panoramiske udsigtssteder og rastepladser langs med Havøysund nationale turistvej:

Lillefjord: Et rasteområde med servicefaciliteter og en natursti. Lillefjordbotn og dalen der leder ind i landet er de mest frodige og grønne områder på ruten, med birkeskove og et idyllisk vandløb med vandfald på skråningerne. Rasteområdet og stien understreger områdets kvalitet og inviterer de besøgende til at udforske naturen.

Snefjord: Et rasteområde med specielle åbne bokse, hvor man kan sidde og nyde udsigten. Boksene er placeret så de besøgende er beskyttet mod vinden, uanset hvilken retning den kommer fra.

Selvika: Et rasteområde med toiletter, cykelskur og grillområde. Den eneste tilgængelige sandstrand mellem Snefjord og Havøysund er ved Selvika bugten. Et dejligt grillområde på stranden er tilgængelig for rullestolsbrugere og cyklister.

Hvad man kan se

Havøysund er administrativt centrum i Norges nordligste kommune, og samtidig en af de største fiskerlandsbyer i det norske Lapland.

Arctic View er et populært sted at nyde udsigten over det arktiske hav og midnatssolen. Der er åbent om sommeren.

Verdens nordligste vindmøllepark blev officielt åbnet i juni 2003. Havøygavlen Vindmøllepark består af 16 vindturbiner.

Tyskerne byggede Kokelv Kapel i 1960. Kapellet kan findes på vejen mod Havøysund.

Midnatssolen er et naturfænomen som trækker mange besøgende til Nord-Norge, hvor solen ikke går ned i sommermånederne. På Nordkap i nærheden af Havøysund kan man se midnatssolen fra 14. maj til 29. juli.

Nordlyset rammer Nord-Norge på Lofoten-øerne og følger kysten hele vejen op til Nordkap, tæt ved Havøysund nationale turistvej. Nordlys forekommer hyppigst sent om efteråret og om vinteren/tidlig forår.

Hvad man kan foretage sig

Kystkultur er i fokus på Måsøy Museum, der ligger midt i Havøysund.

Kokelv Sjøhus er et godt udgangspunkt for dyvhavsfisketure, isfiskeri, rypejagt eller vandreture.

En halv times vandretur til Havøygavlen fører til Havøyas højeste punkt med overblik over  det arktiske hav , et godt sted at observere midnatssolen. Det er også her verdens nordligste vindmøllepark ligger (se ovenfor).

Læs mere om hvad man kan foretage sig i Finnmark.

Indkvarteringsmuligheder

Claudines Gjestehus i Havøysund kan man bo i et gæstehus eller i en rorbu (fiskerhytte) på havnen.

Havøysund Hotel har 37 værelser og otte rorbuer , og ligger midt i Havøysund.

Kokelv Sjøhus i Kokelv er et ideelt udgangspunkt hvis du vil opleve naturen i Finnmark. Her finder du værelser og lejligheder.

Læs mere om overnatningsmuligheder i Finnmark.

Gode spisesteder

På Arctic View Restaurant kan du få serveret smagfulde fiskeretter samt kongekrabbe. Der er kun åbent om sommeren.

Havøysund Hotel i Havøysund har en restaurant, bar, pub, diskotek og cafeteria.

Læs mere om spisesteder i Finnmark.

Fakta

  • Vej: Fv. 889 mellem Kokelv og Havøysund i amtet Finnmark.
  • Længde: 66 kilometer.

Sådan kommer du til Havøysund nationale turistvej

Havøysund, regionens administrative centrum, ligger i den nordlige ende af Havøysund nationale turistvej.

Den nærmeste lufthavn er Hammerfest, 167 kilometer fra Havøysund. Hurtigrutens skibe mellem Hammerfest og Honningsvåg anløber havnen i Havøysund. Der er også en daglig busforbindelse til/fra Hammerfest, Alta, Honningsvåg og Lakselv.

  • Afstand mellem Nordkap og Havøysund: 208 kilometer.
  • Afstand mellem Hammerfest og Havøysund: 167 kilometer.
  • Afstand mellem Alta og Havøysund: 196 kilometer
  • Afstand mellem Tromsø og Havøysund: 505 kilometer.
  • Afstand mellem Trondheim og Havøysund: 1.611 kilometer.
  • Afstand mellem Oslo og Havøysund: 2.105 kilometer.

Læs mere om hvordan du kommer til Finnmark.

Flere oplysninger

Nationale turistveje i Norge 
Destination Nord-Norge og Finnmark.

Sidst opdateret:  15. april 2013
Gangbro og toiletfaciliteter ved rasteområdet Lillefjord, Norge - Foto: Roger Ellingsen/Statens vegvesen
Gangbro og toiletfaciliteter ved rasteområdet Lillefjord, Norge
Stranden ved Selvika i Havøysund, Nord-Norge - Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen
Stranden ved Selvika i Havøysund, Nord-Norge
Detalje fra rasteområdet Selvika langs Havøysund nationale turistvej, Norge - Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Detalje fra rasteområdet Selvika langs Havøysund nationale turistvej, Norge
Siddebokse ved Snefjord i Nord-Norge - Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen
Siddebokse ved Snefjord i Nord-Norge
Havøysund Kirke, Nord-Norge - Foto: Anne Olsen-Ryum/Statens vegvesen
Havøysund Kirke, Nord-Norge

Interesse:  Turforslag, Nationale turistveje

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Selvika rasteområde langs Havøysund nationale turistvej i Nord-Norge - Foto: Jiri Havran/Statens vegvesen

National turistvej Havøysund

Vejen til Havøysund går på kanten af havet i vildt og bart terræn, højt oppe mod nord i Norge, i det dragende arktiske lys.

National turistvej Havøysund

Kilde: Visitnorway

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Nationale turistveje

ANNONCER

TEKSTANNONCER