Gå til indhold Gå til navigation
Haukland strand nord for Leknes i Vestvågøy, Norge - Foto: Bård Løken/Statens vegvesen
  |  
Haukland strand nord for Leknes i Vestvågøy, Norge Foto: Bård Løken/Statens vegvesen
Foto: Bård Løken/Statens vegvesen
Broen mellem Flakstadøya og Fredvang på Moskenes. Foto: Steinar Skaar / Statens vegvesen
Parkeringspladserne er beregnede til at give adgang til sandstrandene lige nede for enden af vejen. Foto: Jarle Wæhler / Statens vegvesen
Hamnøy i Moskenes, Norge Foto: Steinar Skaar / Statens vegvesen
Foto: Sónia Arrepia Photography/www.visitnorway.com
Foto: CH//www.visitnorway.com
Foto: Bård Løken/Statens vegvesen
Foto: Johan Berge/Innovation Norway
Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway
Foto: Terje Rakke/Nordic life/Innovation Norway
Foto: CH/Innovation Norway
Foto: Mari Cæsar

National turistvej Lofoten

Oplev skønheden af Lofotens øer nord for Polarcirklen ved at køre fra Fiskebøl til Å langs en af Norges smukkeste ruter.
Fakta
Vej: E10 mellem Fiskebøl og Å Længde: 166 kilometer

Placering

Lofoten nationale turistvej i Nordlands amt er en 166 kilometer lang vejstrækning mellem landsbyen Fiskebøl på den nordlige del af øerne og Å i syd. Svolvær og Leknes er de to bymæssige centre i området.

Vejen

Denne nationale turistvej fører dig gennem Lofotens kendetegnende og imponerende landskab med en kontrast af stejle og ujævne tinder, hvide strande og det smaragdgrønne hav. Malstrømmene mellem øerne og havet rundt om dem er ophavet til Lofotens vigtige fiskeindustri og kulturtraditioner. Langs med kysterne ligger der fiskerlandsbyer med deres karakteristiske rorbuer (fiskerhytter).

Hvert år tiltrækker naturens vidundere og den livlige kystkultur tusinder af besøgende der fylder de korte sommeruger med liv og lyde og så selvfølgelig midnatssolen. Der findes mange muligheder for aktiviteter til havs og i bjergene men Lofoten er også et stille og roligt sted. Vinter er tidspunktet for fiskeri i Lofoten efter skrei (vintertorsk) som stadigvæk betyder utroligt meget for de lokale indbyggere.

Det er nemt at komme rundt på øerne enten i bil eller på cykel. Fra Bodø og Moskenes findes der både der sejler ud til de små øsamfund Værøy og Røst, hvilket er de sidste bebyggelser inden det åben hav. Klipperne syd for Røst er ynglepladser for millioner af havfugle. Man kan se hvaler, sæler og spækhuggere i dette område og arrangerede bådture giver dig chancen for at opleve fugleklipper og havdyr tæt på.

Udsigtssteder langs vejen

Langs rute 11 findes der rastepladser der er udformet til pauser, parkering under vandring og fotografering. Der findes rastepladser, udsigtsplatforme og fugleobservationstårne, og et toilet til cyklister samt cafeer.

Parkeringspladsen ved Rambergstranda har eksempelvis udsigt til Rambergstranda og de omkringliggende bjerge mens platformen i Reinehalsen tilbyder udsigt til en af Norges bedst kendte panoramaer. Der kommer i tusindevis af besøgende hvert år for at tage billeder her.

Hvad man kan se

De mest besøgte turistøer Austvågøy, Vestvågøy, Flakstad og Moskenes tiltrækker forfattere og kunstnere såvel som udendørs entusiaster. Om sommeren skinner midnatssolen over øgruppen. Vinteren er tidspunktet for det berømte Lofoten fiskeri, der stadigvæk er vitalt for Lofotens befolkning.

En af verdens største havørne kolonier findes her. På Lofotens sydligste øer kan man se enorme fugleklipper der vrimler med hundretusinder søpapegøjer, skarver, lomvier og ørne. Sæler, spækhuggere og hvaler observeres jævnligt i havet.

Til alle dem der interesserer sig for vikingehistorie og -kultur, må ikke gå glip af et besøg på Lofotr vikingemuseum. Lofotr Vikingmuseum er en rekonstruktion af en 83 meter lang høvdingegård som blev rejst på Borg omkring år 500.

Med bjergene i baggrunden og omringet af havet var Henningsvær et naturligt midtpunkt for aktivitet under Lofotens vinterfiskeri. Henningsvær blev en af de mest prominente fiskerlandsbyer i Lofoten.

Fiskerlandsbyen i Nusfjord har et sammensat bygningsareal, som blev udviklet i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. På dette sted har arkæologer fundet spor efter det tidligste ”industrifiskeri” i Nordland regionen.

I landsbyen Å finder du det norske fiskerimuseum og Tørfiskmuseet. På vejen fra Å ligger fiskerlandsbyerne på en lang række: Tind, Sørvågen, Moskenes, Reine og Hamnøy. Udsigten fra Reine mod Kirkefjord var grunden til at Reine engang blev valgt som det smukkeste sted i Norge.

I Vikten, Ramberg og Sund findes der veletablerede kunst og håndværkscentre. Smeden i Sund er nok det mest besøgte sted sammen med Glaspusterværkstedet i Vikten.

Se de hvide strande i Haukland eller stranden med rullesten i Eggum begge på Vestvågøy; disse er fremragende steder at se midnatssolen, og populære steder til skovture blandt de lokale og turister.

Yderst i Lofotens øgruppe, finder du Røst med sine 365 øer, småøer og skær. De stejle og knejsende øer sydvest for den beboede ø Røstlandet, er hjemsted for det største antal redebyggende fugle i hele Norge. Det er muligt at besøge øerne Værøy og Røst ved at tage bilfærgen fra Moskenes eller Bodø.

Læs mere om attraktioner i Lofoten.

Hvad man kan foretage sig

Klatring, vandring, ekstrem skiløb, ridning, golf, kajakroning, cykling, havsejlads og fiskeri er særlig populære aktiviteter i Lofoten.

Afstanden til havet, de ujævne Lofoten bjerge og det foranderlige nordlys gør Lofoten Golf Links bane i Hov på øen Gimsøy til mere end blot en golfbane. Prøv at spille golf under midnatssolen – fra midten af maj til begyndelsen af august.

Lofoten er generelt nemt cykel terræn men vejene kan imidlertid være trafikerede i højsæsonnen om sommeren med biler, campingvogne etc. Vandreruterne på øerne tilbyder alle slags aktiviteter og oplevelser i varieret og spændende natur.

I Unstad findes der fremragende forhold til surfing. I 1995 åbnede en tunnel der fører til landsbyen.

Følg den britiske avis The Guardian's forslag og sejl i kajak rundt om Lofoten øerne. Avisen anførte Lofoten som en af de 10 bedste kajak destinationer.

Tag ud til havs og prøv din lykke med fiskeri. En ting er sikkert, du kommer ikke til at kede dig med det landskab du kan kigge på mens du venter på at få bid.

Oplev Reinefjorden ved at tage den lokale passagerbåd fra Reine. Om sommeren kan man kombinere en gåtur fra Vindstad ved siden af Reinefjord til den hvide sandstrand i Bunesstranda. Gåturen tager omkring en time hver vej og er velegnet til familier.

Tag med på søløvesafari eller oplev snorkling i det krystalklare arktiske vand og dybhavs sejlads/RIB safari med Lofoten Opplevelser (baseret i Henningsvær).

Om sommeren kan du besøge Raftsundet og Trollfjord ved at tage med Hurtigruten mellem Stokmarknes og Svolvær eller ved at tage med en af de skemalagte bådture fra Svolvær.

Læs mere om aktiviteter i Lofoten.

Indkvarteringsmuligheder

I Lofoten kan du finde de hyggelige rorbu hytter. Disse hytter blev oprindeligt anvendt af fiskere til overnatning. I fiskerlandsbyerne finder du store ”sjøhuse” der oprindeligt var udformet til at indeholde fiskernes fangst. Andre former for indkvartering omfatter campingpladser, hoteller og vandrehjem.

Unstad Sjøhus er rummeligt med særlige gode muligheder for rygsæksrejsende, ungdomsgrupper, vandregrupper samt lavbudget grupper. Det har sin egen kaj med udsigt til fjorden og Lofoten bjergene Himmeltindene.

Skjærbrygga ligger i Hjellskjæret i Outer Stamsund. Den ældste del af dette rorbukompleks blev bygget i 1845. Skjærbrygga bevarer en enkel men god standard og er et pænt feriested for turister såvel som konferencedeltagere.

Statles Rorbusenter med sine 54 rorbuhytter ligger i fiskerlandsbyen Mortsund i midt iblandt Lofoten øerne. Gå ikke glip af de lokale fiskespecialiteter på restaurant Marmælen.

I Ballstad, Solsiden Brygge tilbydes 12 rorbu-lejligheder af høj standard. Der kan du også finde en fiskekutter med navnet ”Vibeke” med en kapacitet på 9 personer, der tilbyder 2 dybhavsfisketure dagligt.

Læs mere om overnatning i Lofoten.

Gode spisesteder

Det nordlige Norge nyder godt af et forrådskammer og de mange kulinariske firstelser kan opleves gennem traditionelle og nye retter på restauranterne der er medlemmer af Artisk Menu. Alle sammen serverer nye og traditionelle retter baseret på ingredienser af høj kvalitet fra Nord Norge. Nogle af de Artiske Menu restauranter ligger i Lofoten, tæt på Lofoten nationale turistvej.

Kokken og ejeren på Du Verden Restauranten i Svolvær, Roy Magne Berglund har vundet flere priser og udmærkelser.

Nyd et måltid tilberedt med friske ingredienser fra havetThe Blue Fish Restaurant i Henningsvær i lofoten.

På ydersiden af Lofoten øgruppen finder du Ramberg Gjestegård – oplev udsigten over havet og en kilometerlang sandstrand fra restauranten.

Et af de vigtigste stykker kulturarv i Lofoten er de berømte tørfisk. Tørfisk er lavet af gydende torsk og er ofte den vigtigste bestanddel i de retter der serveres på de lokale restauranter. Prøv tørfisk på restaurant Børsen Spiseri i Svolvær.

Læs mere om spisesteder i Nordland.

Fakta

  • Vej: E10 mellem Fiskebøl og Å i Lofoten i Nordlands amt
  • Længde: 166 kilometer

Sådan kommer du til Lofoten nationale turistvej

Adskillige tilkørselsveje fører til Lofoten nationale turistvej. Følg E10 eller tag en af flere færger.

Sydpå betjener færger ruterne Bodø–Moskenes, Svolvær–Skutvik og
Bognes–Lødingen. Nordpå betjener en færge ruten Melbu–Fuskebøl.

Afstande i bil fra Bergen, Oslo og Trondheim til Bodø:

  • Fra Bergen til Trondheim: Omkring 700 kilometer (10 timer)
  • Fra Oslo til Trondheim: Omkring 540 kilometer (7 timer)
  • Fra Trondheim til Bodø via den maleriske Kystriksveien rv. 17: Omkring 830 kilometer (15 timer)

Fra Bodø:
Lofoten nationale turistvej ligger omkring 100 kilometer nord for Bodø.

Hvis du kommer i bil kan du tage bilfærgen fra Bodø over til Moskenes, Værøy eller Røst. Eller du kan køre længere mod nord til Skutvik og tage bilfærgen Torghatten Nord (telefonnr.: +47 90 62 07 00) over til Skrova eller Svolvær.

Med Hurtigruten:

Hurtigruten starter i Bergen og fører dig over til den anden side af polarcirklen til Kirkenes i Finnmark, gennem den centrale del af kyst Norge. Du kan vælge at tage en kort tur eller tage hele turen til Kirkenes og tilbage. Rejsen Bergen–Kirkenes–Bergen tager 11 dage.

Der er daglige afgange og der er jævnlige stop langs med kysten. Bådene kan medtage personbiler, hvilket gør det let at kombinere krydstogtet med kørsel langs med Lofoten nationale turistvej. Hurtigrutens anløbshavne i Lofoten er Stamsund, Svolvær og Stokmarknes.

Læs mere om Hurtigruten og hvordan man kommer til Lofoten.

Flere oplysninger

Nationale turistruter i Norge 
Lofoten

Book ophold og transport nu

Hos BookNorway får du prisgaranti.

  • Hytter og feriehuse
  • Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
  • Hoteller
  • Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
  • Fly 
  • Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
  • Færger
  • Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
  • Billeje
  • Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.
 
Sidst opdateret:  15. april 2013 09:45
Reinehalsen i Lofoten, Norge - Foto: Frithjof Fure/www.visitnorway.com
Reinehalsen i Lofoten, Norge
En fiskerhytte i Å i Lofoten, Norge - Foto: Terje Rakke/Nordic life/www.visitnorway.com
En fiskerhytte i Å i Lofoten, Norge
Vinteratmosfære i Lofoten, Norge  - Foto: Terje Rakke
Vinteratmosfære i Lofoten, Norge
Kajakpadling i Lofoten, Norge  - Foto: Casper Tybjerg
Kajakpadling i Lofoten, Norge
Ørn i Lofoten, Norge  - Foto: Avani/Innovation Norway
Ørn i Lofoten, Norge
Lofotr Vikingmuseum, Norge - Foto: Mari Cæsar
Lofotr Vikingmuseum, Norge

Interesse:  Turforslag, Det arktiske Norge, Nationale turistveje

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Haukland strand nord for Leknes i Vestvågøy, Norge - Foto: Bård Løken/Statens vegvesen

National turistvej Lofoten

Oplev skønheden af Lofotens øer nord for Polarcirklen ved at køre fra Fiskebøl til Å langs en af Norges smukkeste ruter.

National turistvej Lofoten

Kilde: Visitnorway

Rejseinformation til Lofoten

Der er daglige afgange til flere lufthavne på Lofoten. Det er lettest at rejse rundt på øerne ved at køre i bil, på cykel eller tage en færge.

Smukke attraktioner på Lofoten

Oplev blandt andet fuglefjeldet udenfor øen Røst og den charmerende fiskerlandsby i Nusfjord.

Aktiviteter på Lofoten

Udforsk Lofoten til fods, tag på rafting i Trollfjorden, besøg Lofotr Vikingmuseum. Smag på klipfisk og bliv betaget af midnatssolen.

Om Lofoten

Turistinformation på Lofoten

Der er flere turistinformationskontorer i Lofoten. Nogle holder lukket om vinteren.

Fakta om Lofoten

Lofoten består af syv hovedøer med 24.000 indbyggere.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Det arktiske Norge

Nationale turistveje

ANNONCER

TEKSTANNONCER