Gå til indhold Gå til navigation
Færge i Svensby, Norge - Foto: Viggo Jørn Dale
  |  
Færge i Svensby, Norge Foto: Viggo Jørn Dale

Forslag til ture i Tromsø

Kør en tur i det fantastiske landskab i området omkring Tromsø. Få et kort på turistinformationen.

Sommarøy

Tromsø - Sommarøy - Tromsø

De 1.000 meter høje fjelde på øen Kvaløya beskytter Tromsø mod bølger og vind fra Atlanterhavet. På Kvaløya kan du se meget, uden at rejse langt. Tøv ikke med at tage af sted, selv om vejret kan være dårligt.

En af de mest populære rundture går langs øens østlige- og sydlige side mod øen Sommarøy, og tilbage til Tromsø via Kattfjord.

Fra Tromsø kører du langs østsiden af Kvaløya til Skavberg. Her kan du se 4–5.000 år gamle helleristninger, blandt andet "tennisspilleren", som var en shaman fra stenalderen. Herfra er det ikke langt til Hella, hvor du kan se en samling smukke, traditionelle træhuse fra Tromsø. Her ligger også Rustraumen, et populært sted for havfiskeri.

På Kvaløyas sydligste kyst ligger flere landbrug, og fiskerlandsbyen Sommarøy har områdets bedste sandstrande. Her kan du besøge Låvhaugen Lokalmuseum, se de mange dyr i Hillesøy Fugle- og Dyrepark, og nyde udsigten over arkipelaget i nord, og den stejle kyst på øerne i Senja i syd.

Fjorden Kattfjord er overraskende smal. Herfra kan du køre en kort tur til de gamle handelssteder Tulleng og Lauklines, og lære mere om lokal industrihistorie. I Ersfjordbotn kan du se 1.000 meter høje, stejle fjelde som ender direkte i havet.

Distance: 120 kilometer
Estimeret køretid: 2-4 timer

Lyngen

Tromsø - Svensby - Lynseidet - Nordkjosbotn - Tromsø

Halvøen Lyngen, med fjelde som troner op til 1.833 meter over havets overflade, blå gletsjere, elve og kløfter, byder på noget af Norges mest dramatiske landskab.

Fjeldene og gletsjerne passer bedst for trænede bjergbestigere. Andre friluftsentusiaster kan vandre i området ved Svendsby og Furuflåten. En sightseeingtur med bil rundt i Lyngen er også en spændende oplevelse.

Langs E8 og rv. 91 til Breivikeidet færgekaj, kan du se de smukke Lyngsalper. Den 20 minutters lange færgetur over til Svensby er også en meget smuk oplevelse. På færgekajen i Svensby kan turistinformationen hjælpe dig med at finde ruten som leder til søen Jegervatn.

Lyngseide er en smuk, vel bevaret landsby med gamle huse, butikker og cafeer. Besøg også Lyngen Kirke, som blev bygget i 1740.

På vej sydover kan du se Solhov Folkehøjskole, en af Norges største bygninger i træ. Kør tilbage til Tromsø via landsbyen Nordkjosbotn. På vejen kan I besøge Tromsø Familiepark, og opleve alt fra heste til lamaer og kaniner.

Distance: 200 kilometer
Estimeret køretid: 4-6 timer

Sidst opdateret:  22. maj 2013
Solnedgang på Kvaløya, Norge - Foto: Tom Roland
Solnedgang på Kvaløya, Norge
Sommarøy, Norge - Foto: Terje Rafaelsen
Sommarøy, Norge

Interesse:  Turforslag, Det arktiske Norge

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Færge i Svensby, Norge - Foto: Viggo Jørn Dale

Forslag til ture i Tromsø

Kør en tur i det fantastiske landskab i området omkring Tromsø. Få et kort på turistinformationen.

Forslag til ture i Tromsø

Kilde: Visitnorway

Tromsø

Den arktiske hovedstad er en levende og smuk by som byder på meget kultur og historie. Byen er omgivet af fjelde, fjorde og øer.

Forslag til ture i Troms

Besøg fiskerlandsbyer om morgenen og tag på vandreture i fjeldene om aftenen.

Attraktioner i Troms

Når man rejser i Troms, giver de arktiske kontraster magi i hverdagen – sneklædte bjerge, store dale, fjorde og mange søer.

Aktiviteter i Troms

Opfyld dine livslange drømme og udfold dine specielle interesser. Det hele findes her, fra rendyrket kultur til ekstreme eventyr.

Om Tromsø

Turistinformation i Tromsø

Tromsø Turistinformation ligger midt i Tromsø, i gåafstand fra busser, færger, Hurtigruten og de fleste hoteller i byen.

Turistinformationer i Troms

Troms Reiseliv driver en turistinformation for Troms fylke, der holder åbent hele året.

Fakta om Troms

Øgrupper, fjorde og fjelde danner rammerne om amtet Troms i Nord-Norge. Hertil skal lægges årstidens arktiske lys - nordlyset eller midnatssolen.

Fakta om Tromsø

Tromsø har verdens nordligste universitet, ligger 350 kilometer nord for polarcirkelen, og er en livlig by omgivet af fjelde og fjorde.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Det arktiske Norge

ANNONCER

TEKSTANNONCER