|  
Hvalsafari i Vesterålen, Norge Foto: visitnorway.com/Sonja L. Birch-Olsen

Mød de fantastiske hvaler i Vesterålen

"Hval!" Kaptajnen peger ivrigt mod havet foran båden. Spændt og fuld af forventninger løber du frem til forreste dæk for at se hvalerne blæse.

En fontæne af vand som blæses op i luften, blot 30 meter fra båden. De smukke, 15 – 16 meter lange hvaler glider langsomt gennem vandet.  

Kaptajnen råber “Dyk!”, og hvalerne krummer ryggen, løfter sine haler og forsvinder igen, ned i det dybe hav, akkompagneret af lyden af entusiastiske børn, kameraer, og et applauderende internationalt publikum.  

Emotionelle reaktioner

Hvaler frembringer emotionelle reaktioner hos næsten alle. Mere end noget andet dyr, er hvalen et symbol på vores planets fintfølende økosystem.

 Louise Thompson fra England elsker disse store skabninger, og hvalerne er hovedårsagen til, at hun har valgt at tage på ferie til Norge.

– Jeg kan ikke forklare det, men der er noget magisk ved hvalerne. Helt siden jeg så et program i fjernsynet om hvaler da jeg var lille, har jeg haft en drøm om at se dem i sit naturlige element. Safarituren har været en fantastisk oplevelse.

Verdensrekord

Kaskelothvalen har verdensrekorden i dykning blandt pattedyr. Hvalen kan dykke helt ned til 3.000 meter, og man ser sjældent den samme hval to gange på samme tur.

Dog er chancen for at se mindst to andre hvaler gode. Safarituren arrangeres nemlig i et område kendt som hvalernes spisested. Tusinde hvaler kommer hertil for at spise fisk og blæksprutter.

Kaskelothvalen er den mest almindelige hval i sommersæsonen. Er du heldig, kan du også se grindehval, vågehval, pukkelhval, delfiner og spækhuggere. På turen kan du også nyde det fantastiske landskab, den friske luft og imponerende naturomgivelser.

Fakta

Selskaber der udbyder hvalsafarier om sommeren:

Hvor:
Stø og Andenes i Vesterålen (i Nordland fylke)

Hvornår:
Fra midten af maj til midten af september

Priser:
Fra NOK 870 for voksne og 550 for børn.
De fleste turarrangører giver hvalgaranti – hvis du skulle være så uheldig ikke at se nogen hvaler på din første tur, er du velkommen til at tage med på en ny tur gratis eller du kan få dine penge tilbage.

Vigtig information:

  • Reserver i god tid
  • Aflysninger kan forekomme, så sats ikke alt på en dag
  • Der kan være bølger, og det er derfor en god ide at tage en søsygetabelet en time før afgang

Medbring:
Varmt tøj og sko

Sidst opdateret:  29. marts 2012
Hvalsafari i Vesterålen, Norge - Foto: Bjønnes and Lundqvist
Hvalsafari i Vesterålen, Norge
På udkig efter hvaler udenfor Vesterålen, Norge - Foto: visitnorway.com/Sonja L. Birch-Olsen
På udkig efter hvaler udenfor Vesterålen, Norge

Interesse:  Wildlife safari, Kyst og kystkultur

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Hvalsafari i Vesterålen, Norge - Foto: visitnorway.com/Sonja L. Birch-Olsen

Mød de fantastiske hvaler i Vesterålen

"Hval!" Kaptajnen peger ivrigt mod havet foran båden. Spændt og fuld af forventninger løber du frem til forreste dæk for at se hvalerne blæse.

Mød de fantastiske hvaler i Vesterålen

Kilde: Visitnorway

Mere om Nord-Norge

Helgeland og Lofoten

Fjeldet Torghatten, fugleøen Lovunden og nationalparken Saltfjellet-Svartisen, er nogle af attraktionerne på denne rejse.

Kongekrabbesafari

Oplev den gigantiske røde trold krabbe fra Barentshavet ud for kysten i Finnmark. Efter safarien er det tid for prøvesmagning af saftigt krabbekød.

Aktiviteter i Nordland

Deltag på hvalsafari i Vesterålen eller havørnsafari i Lofoten i Nordland.

Om Nord-Norge

Turistinformation i Finnmark

Turistinformationskontorerne i Finnmark hjælper dig med at reservere overnatning og planlægge ferien.

Sponsoreret

Fiskeri i Kjøllefjord

Havfiskeri, helleflynder fiskeri og kongekrabber.

ANNONCER

Vesterålen

Morgen
Delvis overskyet, Frisk vind
8°C

Relaterede videoer

Relateret

Wildlife safari

Kyst og kystkultur

ANNONCER

TEKSTANNONCER