Gå til indhold Gå til navigation
Udsigt fra Snøhetta i Dovrefjell, Norge - Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway
  |  
Udsigt fra Snøhetta i Dovrefjell, Norge Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway

Dovrefjell

Fjeldområdet Dovrefjell er hjem for moskusoksen og den naturlige grænse mellem de sydlige og centrale regioner i Norge.
Højeste fjelde
Snøhetta, 2.286 meter - Svånåtindene, 2.209 meter - Larstind, 1.106 meter

Toppen af fjeldene i Gudbrandsdalen, Romsdalen og Folldalen/Østerdalen ligger alle i Dovre. Selv om Dovrefjell er et meget barskt naturområde, er det perfekt for vandring, cykling og til langrend. Området byder også på gode muligheder for at fiske, padle i kano, klatre og snowkite.

Man bør altid være opmærksom på at afstanden mellem hytterne er store, og at disse ofte ikke har betjening. Store områder er uden afmærkede stier og hytter, og vejret kan være ustabilt. Man bør derfor være godt kendt i fjeldet og have det rigtige udstyr før man begiver sig afsted.

Det meste af Dovrefjell er beskyttet område, og inkluderer to nationalparker:

  • Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark
  • Dovre Nationalpark

Forslag til vandreture

At vandre fra Snøheimveien eller Reinheim op til Snøhetta er en smuk oplevelse. Ruten fra Kongsvold til Reinheim og Åmotsdalshytta er også værd at opleve. Erfarne vandrere foretrækker ofte ruterne mellem Åmotdalshytta, Grøvudalshytta, Gammelsetra og Vangshaugen.

Stadig flere vælger at vandre Pilegrimsleden, som går mellem Oslo og Trondheim og tværs over Dovrefjell.

Dyre- og planteliv

Mange forskellige slags dyr og fugle trives godt i Dovrefjells rige vegetation. Specielt i marskområdet Fokstumyrene kan du se mange fuglearter. Nogle af de mest sjældne dyrearter i Norge finder du her, for eksempel fjeldrype, kongeørn og jagtfalk.

Det mest karakteristiske dyr på Dovrefjell er dog moskusoksen. Moskusen vejer mellem 225 og 400 kilo, og kan på afstand se noget tung og klumset ud. Alligevel bør man ikke komme for tæt på de flotte dyr. Moskusen bevæger sig hurtigt, og kan have en hastighed på optil 60 kilometer i timen. Den sikreste måde at opleve moskusen på, er på en guidet tur eller moskussafari. I sommersæsonen arrangeres disse ture dagligt.

Sammen med fjeldene i Rondane har Dovrefjell Europas sidste bestand af vilde rensdyr af Beringia oprindelse. Andre slags storvildt, herunder hjort, rådyr og elg, er også et almindeligt syn i nationalparken. Du kan også se jærv, fjeldræv, mår, mink, hare og los. Der findes også en lille bestand af bjørne, og der er ørred i de fleste søer og elve.

I nationalparken finder du også fjeldbirk, tranebær, multebær, svampe og sjældne blomster som malurt og dovrevalmue.

Overnatningsmuligheder

På Dovrefjell kan du vælge mellem at overnatte på hotel, gæstgiveri, i hytte eller i fjeldstue. Man kan overnatte i en af landsbyerne eller oppe i fjeldet. Den Norske Turistforening (DNT) har mange hytter i området. På Dombås findes et vandrehjem.

Ønsker du at opleve traditionel gæstfrihed i historiske omgivelser og fantastisk natur, er
Kongsvold Fjeldstue stedet. Denne charmerende fjeldhytte er medlem af De Historiske Hotel og Spisesteder.

De fleste overnatningssteder serverer også mad.

Camping

Ifølge Allemandsretten, kan du campere i telt eller campingvogn overalt, bortset fra dyrket mark og rastepladser. Du kan blive så længe du vil, så længe dit telt eller campingvogn er pladseret mere end 150 meter fra nærmeste hus eller hytte. Læs mere om Allemandsretten.

Sådan kommer du til Dovrefjell

Det er enkelt at tage til Dovrefjell både fra nord og syd. E6 og Dovrebanen går over Dovrefjell. Husk at E6 kan være lukket i korte perioder, på grund af snefald og dårlige køreforhold.

Fra Oslo

Dovrefjell ligger cirka 370 kilometer nord for Oslo.

  • Med bil: Turen tager cirka fem timer. Følg E6 mod Dovrefjell.
  • Med tog: Rejs med Dovrebanen fra Oslo til Dovrefjell, stå af på Dombås, Hjerkinn eller Kongsvoll station. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst NSB.
  • Med bus: Fra Oslo går der bus til flere steder i Dovrefjell, og turen tager cirka fem timer. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst Nor-Way Bussekspress.

Fra Bergen

Dovrefjell ligger cirka 500 kilometer nordøst for Bergen.

  • Med bil: Turen tager cirka seks timer. Følg E16 fra Bergen til Lærdal, via Voss og Gudvangen. Derefter følger du rv. 53 til Årdal, hvor du kører ad Tindevegen til Turtagrø. Fra Turtagrø kører du via den smukke Sognefjeldsvej (rv. 55) til Lom, og følg rv. 15 fra Lom til Otta. Fra Otta går E6 til Dovrefjell.
  • Med tog: Der er ingen direkte tog mellem Bergen og Dovrefjell, men du kan tage toget til Oslo, og dér skifte til et tog med retning mod Dovrefjell. Denne tur tager cirka 12 timer. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst NSB.
  • Med bus: Fra Bergen går der bus til flere steder i Dovrefjell, og turen tager cirka 11 timer. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst Nor-Way Bussekspress.

Fra Stavanger

Dovrefjell ligger cirka 640 kilometer nordøst for Stavanger.

  • Med bil: Turen tager cirka otte timer. Følg E39 til Kristiansand, og derefter E18 til Oslo. Fra Oslo kører du E6 til Dovrefjell.
  • Med tog: Der er ingen direkte tog mellem Stavanger og Dovrefjell, men du kan tage toget til Oslo, og dér skifte til et tog med retning mod Dovrefjell. Denne tur tager cirka 13 timer. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst NSB.

Fra Trondheim

Dovrefjell ligger cirka 200 kilometer syd for Trondheim.

  • Med bil: Turen tager cirka tre og en halv time. Følg E6 fra Trondheim til Dovrefjell.
  • Med tog: Tag toget til Dovrefjell, Dovrefjell, stå af på Dombås, Hjerkinn eller Kongsvoll station. Turen tager cirka to timer og et kvarter. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst de Norske Statsbaner (NSB).
  • Med bus: Fra Trondheim går der bus til flere steder i Dovrefjell, og turen tager cirka fem timer. For køreplaner og reserveringer, kontakt venligst Nor-Way Bussekspress.

Den bedste måde at komme rundt i selve Dovrefjell er ved at vandre, cykle, til hest eller på langrend. Du kan også køre i bil på visse veje.

Book ophold og transport nu

Hos BookNorway får du prisgaranti.

  • Hytter og feriehuse
  • Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
  • Hoteller
  • Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
  • Fly 
  • Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
  • Færger
  • Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
  • Billeje
  • Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.
 
Sidst opdateret:  29. marts 2013 11:37
Moskusokse på Dovrefjell, Norge - Foto: Dombås Turistkontor
Moskusokse på Dovrefjell, Norge
Ørred på Dovrefjell, Norge - Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway
Ørred på Dovrefjell, Norge
Fjeldrype på Dovrefjell, Norge - Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway
Fjeldrype på Dovrefjell, Norge
Solnedgang på Dovrefjell, Norge - Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway
Solnedgang på Dovrefjell, Norge
Kongsvold Fjeldstue, Dovrefjell - Foto: Historic Hotels
Kongsvold Fjeldstue, Dovrefjell

Interesse:  Fjelde

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Udsigt fra Snøhetta i Dovrefjell, Norge - Foto: Anders Gjengedal/Innovation Norway

Dovrefjell

Fjeldområdet Dovrefjell er hjem for moskusoksen og den naturlige grænse mellem de sydlige og centrale regioner i Norge.

Dovrefjell

Kilde: Visitnorway

Relateret

Rondane

Norges ældste nationalpark i Rondane er hjem for vilde rensdyr og har adskillige fjelde på over 2.000 meter.

Moskussafari i Norge

Dovrefjell Nationalpark er det eneste sted i Norge, og et af få steder i verden, hvor du kan se den fantastiske moskusokse.

ANNONCER

Interessante videoer

Relateret

Dovre

Fjelde

ANNONCER

TEKSTANNONCER