Jotunheimen er et af Norges mest alpine områder med skarpe fjeldtoppe og dybe dale. Det dramatiske landskab er sammensat af sne, is, klipper og plantevækster.
I Jotunheimen Nationalpark findes en af Norges mest populære og storslåede vandreture, nemlig den smalle Besseggen, der er en højderyg mellem en grøn sø og en blå sø. Området kan også byde på Nordeuropas højeste punkt - Galdhøpiggen, 2.469 meter over havets overflade.
Kort sælges i de lokale butikker, hos turistinformationerne og på hotellerne rundt omkring i Jotunheimen. Du kan også finde kort over Jotunheimen hos velassorterede boghandlere over hele Europa samt online.
Hvornår
Den bedste tid på året at vandre i Jotunheimen er fra midten af juli til midten af august. Juni, september og begyndelsen af oktober kan også byde på udmærkede betingelser, afhængig af vejrforhold og mængden af sne.
Vandremuligheder
Der er over 50 afmærkede ruter i nationalparken og yderligere 70 i de omgivende områder. Vandreturenes varighed varierer fra 1 time og op til 8-10 timer. Der er også masser af muligheder for vandreture over flere dage, fra 3 til 10 dage eller længere.
For vandreture til de højere beliggende områder i Jotunheimen Nationalpark er det anbefalet at være i god fysisk form, og erfaring med vandring er klart en fordel.
Familier og uerfarne vandrere foretrækker sandsynligvis en af de fladere, nemmere ruter nede i dalene. Der er også korte, nemme ture udenfor parken, for eksempel i Lom eller i Skjåk Kommune.
Topture
Galdhøpiggen
Besseggen
Glittertinden
Bukkelægeret
Sognefjell
Aursjoe kultursti
Huldrestigen kultursti i Sjodalen
Bordvassvegen kultursti
Surtningssue
Guidede vandreture
Der er guidede ture til de mest populære vandreture op til Galdhøpiggen og Besseggen, og L&S Adventure tilbyder via ferrata ture til toppen af Lomseggen, et par kilometer vest for Lom. Herudover tilbyder adskillige lokale turoperatører guidede vandreture.
Hvis du vil op på gletsjerne er det stærkt anbefalet at tage med en guide, af sikkerhedsmæssige årsager. Guidede gletsjerture udbydes på de fleste gletsjere, for eksempel Svellnosbreen nær Spiterstulen og Bøverbreen, som er en del af Smørstabbræerne. Turene på disse gletsjere starter i Krossbu eller ved Sognefjellshytta.
Overnatning
Indkvartering består typisk af basale fjeldhytter med værelser eller sovesale, hvoraf mange ejes af Den Norske Turistforening (DNT). Hytter af højere standard bliver dog mere og mere populære, særligt privatejede hytter som for eksempel Memurubu og Krossbu. Hytterne er forbundet i et system af mere end 50 markerede ruter, hvilket betyder at du kan vandre i dagevis i fjeldene.
Der er også nogle små hoteller ved indgangene til nationalparken, heriblandt Besseggen fjedhytter. Der er campingpladser på den østlige og nordlige side af parken, for eksempel Lemonsjøen Resort hvor man også kan leje hytter og lejligheder af høj standard.
Sådan kommer du hertil
Jotunheimen ligger i hjertet af Norge, mellem de tre største byer; Oslo, Bergen og Trondheim. Området er let tilgængeligt med bil, eller med tog og bus fra alle disse byer. Med bil tager det fem timer og 30 minutter fra Oslo Lufthavn Gardermoen, fire timer og 30 minutter fra Trondheim og fem timer fra Bergen.
Læs mere om hvordan du kommer til Jotunheimen.
Yderligere oplysninger
Det anbefales at medbringe varmt og vindtæt tøj i mange lag, samt gode vandrestøvler med ankelstøtte når man drager på vandretur i Jotunheimen.
Bemærk venligst at sneforholdene kan variere bemærkelsesværdigt fra sted til sted i hele området. Den vestlige del af parken får normalt mere sne end den østlige del, men det afhænger af vindretning. I området omkring Lom på den nordlige side af parken er det mere almindeligt med regn end sne. Nationalparken er ofte dækket af sne fra midten af oktober og helt indtil midten af juni. Områderne med en højdemeter på over 2.000 meter er altid snedækkede.
Få mere information på Jotunheimens officielle hjemmeside.