Der bliver præpareret over 300 kilometer langrendsspor hvert år i fjeldene såvel som i den nedre del af dalen, hvilket giver en lang række områder med forskellige niveauer at vælge imellem. Den majestætiske Hardangervidda Nationalpark ligger inden for rækkevidde fra Numedal og det lokale netværk af spor forbinder dig direkte med Den Norske Turistforening (DNT)'s netværk.Fjeldplateauet Dagalifjell tilbyder det største udvalg af langrendsspor. Der findes desuden et free-style-spor til dem der ønsker en ekstra udfordring.
Sæsonen i Numedal varer fra december til påske.
Over 300 kilometer langrendsspor hen over maleriske fjeldplateauer og gennem smukke dale.
Der findes fem oplyste skispor i Numedal, hvilket gør det muligt at stå på ski om aftenen. Det længste spor er 12 kilometer langt og findes lige uden for Rødberg. De andre strækker sig fra 2,5 kilometer til 5 kilometers længde, og de findes i Nore, Tunhovd, Dagali og i det centrale Numedal.
Numedal tilbyder fremragende off-piste-skiløb i varieret terræn med lav risiko for laviner. Off-piste-skiløb er ikke organiseret her og de som vælger at deltage gør det på deres eget ansvar.
Dagalifjell-området kan nås fra Uvdal Alpine Park og Resort med skilift og det samme gælder Imingfjell-området.
Skibutikken i Uvdal Alpincenter udlejer langrendsskiudstyr til alle fra nybegyndere til øvede og i alle aldre. Priserne varierer fra NOK 150 (for en halv dag), NOK 210 (en hel dag), NOK 300 (to dage) og NOK 490 (seks dage).
Numedal har mange forskellige overnatningsmuligheder. Der findes ski in/ski out-lejligheder af høj standard og hytter med egen forplejning i nærheden af skisportsstedet og i Dagalifjell eller mere traditionelle fjeldhoteller med helpension. I nærheden findes der også indkvarteringsmuligheder på en historisk bondegård, hoteller og hytter.
Af andre lokale vinteraktiviteter kan nævnes bil-rally på is, elgsafari på snescooter, hundeslædekørsel, isfiskeri, eller et besøg hos Langedrag Naturpark, hvor hele familien kan opleve Norges vilde dyr på nært hold. Uvdal Alpincenter tilbyder alpint skiløb, snowboarding og jibbing. Der findes 25 pister i alt af forskellig sværhedsgrad, herunder en nedfart specielt til børn. Parken har ligeledes jumps, fun boxes samt corners og rails til jibbere. Det er muligt at deltage på skiskole.
Læs mere om Numedal.
Vis alle resultater for Nore og Uvdal (60)
Copy/paste denne kode til din blog/website
Visning
Familievenlige Numedal tilbyder over 300 kilometer langrendsspor der ligger inden for rækkevidde af det smukke Hardangervidda fjeldplateau.
Langrend i Numedal
Kilde: Visitnorway
Dette tar lengre tid enn forventet.
Vi ber deg prøve på nytt senere. Gi oss gjerne beskjed hvis problemet oppstår på nytt, kontakt reservation@booknorway.no
Search, compare and book accommodation in Norway.
Widest selection of flights to and within Norway.
Compare rates from leading car rental companies nationwide.
Best price guaranteed - Ferries to and from Norway.
Garanti for bedste pris - krydstogt i Norge.