Vigelandsparken skulpturpark
Den 80 hektar store Vigelandsparken skulpturpark i det vestlige Oslo har 212 skulpturer af Gustav Vigeland. Hvert år besøger over en million lokale og tilrejsende turister parken, som altid er åben.
Den Norske Opera og Ballet
Bygningen af marmor og glas i Bjørvika byder på prisvindende arkitektur samt opera- og balletforestillinger i verdensklasse. Operahuset er åben for offentligheden, og det er især populært at gå oppe på dets tag.
Holmenkollen
Den berømte skihopbakke Holmenkollen blev ombygget for nyligt. Den nye skihopbakke er af allerhøjeste karat, og byder også på verdens ældste skimuseum og et udkigspunkt med panoramaudsigt over byen.
Akershus Fæstning
Oslos rige historie bliver udstillet i de grandiose bygninger og museer på denne fæstning fra det 13. århundrede i byens centrum. Fæstningen er også et populært område for afslapning, men en fantastisk havneudsigt.
Vikingeskibsmuseum
To af verdens bedst præserverede vikingeskibe fra det 9. århundrede bliver udstillet på Vikingeskipshuset på halvøen Bygdøy, og museet byder også på vikingeredskaber, slæder, en hestevogn og træudskæringer.
Nasjonalgalleriet
Nasjonalgalleriet huser Norges største samling af malerier, tegninger, og skulpturer. Størstedelen af kunsten er fra før 1950erne, og hovedattraktionerne er Skriget og Madonna af Edvard Munch.
Naturhistorisk Museum
Naturhistorisk Museum i det østlige Oslo har en botanisk have, et zoologisk museum samt et museum for mineralogi/geologi i separate bygninger. Rundt om museerne erden botaniske have med 7.500 plantearter fra hele verden.
TusenFryd
Norges største forlystelsespark har over 30 forlystelser, heriblandt rutsjebaner, børneforlystelser, og et vandland. Parken ligger bare 20 minutter syd for Oslo og er åben fra april til oktober.
Fram Museum
Fram Museum huser verdens største polarskib, Fram. Besøgende kan gå ombord på skibet og se hvordan Norges polarfarere levede og overlevede i de koldste egne på Jorden for over 100 år siden.
Norsk Teknisk Museum
Over 20 faste og midlertidige udstillinger kan beskues på det norske museum for videnskab, teknologi, og medicin i det nordlige Oslo. Populært blandt børn, idet der er mange sjove og lærerige aktiviteter.
Listen af topattraktioner i Oslo er baseret på antal besøgende i 2011.