Rondane ligger centralt i Norge, mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen. Nationalparken består af tre markerede fjeldgrupper, som alle har fjelde på over 2 000 m.o.h. Nede i en dyb kløft ligger Rondvatnet, som skærer sig ind mellem fjeldene.
Det komplekse net af mærkede stier er tilgængelig hele året. Her kan du vandre, løbe på ski eller cykle gennem fyrreskove, over uendelige sletter, og langs fossende elve. For større udfordringer kan man bestige fjelde som f.eks. Rondeslottet.
Rondane nationalpark er mindre og ikke så uberørt som Jotunheimen nationalpark. Alligevel er det et område som byder på mange gode udfordringer, specielt for dig som ønsker friluftsoplevelser.
Forslag til ture
Tag turen fra Mysusæter til Spranget, og derefter til Rondvassbu. Et andet alternativ, er turen fra Høvringen til Peer Gynt-hytten.
Trolløypa er en sammenhængende, mærket skiløjpe, som tager dig med gennem mange mil uberørt natur. Løjpen går fra Høvringen og Rondane nationalpark i nord, via Ringebufjellet til Lillehammer i syd. Den er ca. 170 kilometer lang, og er normalt mærket fra 1. februar til efter påske.
Detaljerede kort over området findes hos lokale boghandlere eller hos Den Norske Turistforening.
I sommersæsonen (juli og august) kan du opleve Rondvatnet med passagerbåden Rondegubben II. Du kan køre på nogle af vejene, men motorkjøretøjer er i udgangspunktet forbudt i området.
Dyre- og planteliv
Rondane er meget mere end mose og lyng. I nationalparken finder du fjeldbirk, tranebær, multebær, svampe og fjeldblomster. En af de mest hårdføre fjeldblomster er issoleien, som vokser så højt som 1 700 m.o.h.
Ligesom Dovrefjell har Rondane Europas sidste bestand af vildren. Andre slags storvildt som hjort, rådyr og elg, ses ofte i udkanten af parken. Nogle gange kan man også se Moskusokser fra Dovre i Rondane. Her findes også jærv, rev, mår, mink, hare, gaupe og en lille bestand af bjørn. Ørred findes i de fleste fjeldvand og elve. Fjeldrype, kongeørn og jagtfalk er de mest sjældne fuglearter i Rondane.
Overnatning
Der findes et godt udvalg af hoteller, hytter, gæstgiverier og fjeldstuer i Rondane. Man kan bo i en af landsbyerne eller oppe i fjeldet. Den Norske Turistforening driver flere hytter i området. I Rondane nationalpark findes nogen af DNTs bedste hytter: Rondvassbu, Bjørnhollia og Grimsdalshytta.
De fleste overnatningssteder serverer også mad.
Camping
Du kan campere i telt, bobil eller campingvogn over alt, undtagen på dyrket mark og på rastepladser. Du kan blive så længe du ønsker, du skal blot sørge for at teltet, bobilen eller campingvognen er placeret mere end 150 meter fra nærmeste hus eller hytte.
Rejseinformation Oslo - Rondane
Rondane ligger ca. 310 kilometer Nord-vest for Oslo.
- Turen med bil fra Oslo tager ca. fire timer. Følg E6 fra Oslo til Otta. Fra Otta er det bare en kort køretur til Rondane.
- Du kan tage toget fra Oslo til Otta. Turen tager ca. tre og en halv time. Fra Otta tager du en af de lokale busser eller en taxi til Rondane.
- Fra Oslo går der bus til Otta. Turen tager ca. fem timer. Fra Otta tager du en af de lokale busser eller en taxi til Rondane.
Rejseinformation Bergen - Rondane
Rondane ligger ca. 520 kilometer nord-øst for Bergen.
- Med bil tager turen fra Bergen til Rondane ca. syv timer. Fra Bergen følger du E16 til Lærdal, og derefter Rv. 5 til Sogndal. Kør derefter den smukke Sognefjellsvegen (Rv. 55) til Lom, og derefter Rv. 15 til Otta. Fra Otta er det bare en kort køretur til Rondane.
- Fra Bergen går der bus til Otta. Turen tager ca. 10 timer. Fra Otta tager du en af de lokale busser eller en taxi til Rondane.
Rejseinformation Stavanger - Rondane
Rondane ligger ca. 600 kilometer nord-øst for Stavanger.
- Med bil tager turen fra Stavanger til Rondane ca. syv timer. Følg E 39 til Kristiansand, og derefter E 18 til Oslo. Fra Oslo tager du E 6 til Otta, som bare ligger en kort køretur fra Rondane.
- Der går ingen direkte tog mellem Stavanger og Rondane. Du må derfor tage toget til Oslo, og derfra et nyt tog til Otta. Fra Otta kan du tage lokalbus eller taxi til Rondane. Den total rejsetid er ca. 13 timer.
Rejseinformation Trondheim - Rondane
Rondane ligger ca. 250 kilometer syd for Trondheim.
- Med bil tager turen fra Trondheim ca. tre og en halv time. Følg E6 til Otta, derefter er det bare en kort køretur til Rondane.
- Du kan tage toget fra Trondheim til Otta. Turen tager ca. tre og en halv time. Fra Otta tager du en af de lokale busser eller taxi til Rondane.
- Fra Trondheim går der bus til Otta. Turen tager ca. fire timer. Fra Otta må du tage en av de lokale busser eller taxi til Rondane.