Gå til indhold Gå til navigation
Udsigt over Dalen, Norge - Foto: J.Kasin
  |  
Udsigt over Dalen, Norge Foto: J.Kasin

Vandring i Dalen

På en ferie i Dalen oplever du et landskab, der er som skabt til vandreture - i lavlandet, højt oppe i fjeldet, i skovene og langs Telemarkskanalen.

Dalen har et varieret landskab – alt fra stejle fjelde og fladt agerland over fjordlandskaber til dybe skove. Vandresæsonen går fra maj til oktober.

Forslag til vandreture

Lårdalstigen
En fantastisk rute mellem Lårdal og Dalen. En stor del af turen følger man bjergkammen op til en højde 800 meter over Telemarkskanalen. Turen er krævende, men giver dig en oplevelse for livet.

Flere steder undervejs har du en fantastisk udsigt til Bandakfjorden nedenfor, og til de vilde og smukke fjelde, der omgiver dig. Hold udkig efter troldene Risen og Gygri, der er hugget ud i sten på kanten af klippen.

Ruten kan også prale af en rig og varieret flora. På fjeldsiderne vokser mange orkidéer, samt timian og oregano. Du går gennem uberørte gran- og fyrreskove, og hvis du er heldig, får du måske endda et glimt af skovens konge – elgen. Dette er også lossens og ørnens rige.

Du vil støde på rester af hytter og husmandssteder, hvor folk før i tiden boede og høstede, hvad de nu kunne i dette barske og vilde landskab.

Hele turen er skiltet og afmærket fra hovedvejene ved Eidsborg og Lårdal. Der er også tavler med information om historie, geologi med videre.

På halvvejen finder du en lille hytte, hvor det er muligt at overnatte.

En rundtur, hvor du går den ene vej og tager kanalbåden den anden, er en fin oplevelse. Turistkontoret i Dalen kan bestille plads på båden for dig. Det anbefales, at du under alle omstændigheder kontakter turistinformationen og får yderligere information om turen, inden du tager af sted. Du kan også købe et kort på turistkontoret.

Hvis I er en gruppe, er det muligt at få en guide med på turen.

Længde: 14 kilometer
Varighed: 6–9 timer hver vej
Startsted: Gården SuiRui i nærheden af Eidsborg
Parkering: For enden af grusvejen. Lad være med at parkere foran indgangen til tunnelen.
Sådan kommer du til SuiRui: Fra Dalen følger du rv. 45 fem kilometer i retning mod Eidsborg. Drej til højre ved skiltet til Lårdalstigen og fortsæt 500 meter frem ad grusvejen.

Eidsborg – Ravnejuvet (Ravnekløften)
Et moderat krævende vandretur i skovterræn. 500–700 meter over havets overflade.

Denne rute starter ved Vest-Telemark museet i Eidsborg – et fascinerende frilandsmuseum, som er et besøg værd.

Hvis du medbringer et kort (kan købes på turistkontoret i Dalen) kan du læse om geologi og historie undervejs.

Den vej, du går ad, er en gammel offentlig vej til kirken. Langs den finder du masser af historie.

I anden halvdel af 1800-tallet kom en strøm af udenlandske turister, og andre, for at se og opleve kløften Ravnejuvet, som er målet for denne tur. Kløften blev endda nævnt i Frederick Metcalfes skrifter på universitetet i Oxford.

Ravnejuvet er en spektakulær naturattraktion med et brat fald på 350 meter fra kanten af klippen til elven Tokkeåi nedenfor. Man siger, at luftstrømmen op langs klippevæggen gør det muligt at kaste en pengeseddel ud og se den blive båret tilbage igen af vinden.

Ved Ravnejuvet finder du en informationspavillon. Tag dig tid til at læse om kløftens historie.

Længde: 14 kilometer
Varighed: 2–3 timer hver vej
Startsted: Vest-Telemark Museum i Eidsborg
Parkering: Ved stavkirken
Anbefalet at gøre holdt: Ravnekløften
Sådan kommer du til Vest-Telemark Museum i Eidsborg: Fra Dalen følger du rv. 45 fem kilometer til du når Eidsborg. Drej til venstre ved skiltet til Vest-Telemarks Museum.

Sådan kommer du til Dalen

Dalen ligger i amtet Telemark.

Afstande til Dalen fra:

Nærmeste lufthavn er Sandefjord Airport Torp, 180 kilometer væk.

Fra havet er det muligt at sejle hele vejen op til Dalen ad Telemarkskanalen.

Annonce
Annonce
Sidst opdateret:  23. juli 2013 14:02
Udsigt over Dalen i Telemark, Norge - Foto: Terje Rakke
Udsigt over Dalen i Telemark, Norge
Telemarkskanalen, Norge - Foto: Terje Rakke
Telemarkskanalen, Norge

Interesse:  Turforslag, Vandring

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Udsigt over Dalen, Norge - Foto: J.Kasin

Vandring i Dalen

På en ferie i Dalen oplever du et landskab, der er som skabt til vandreture - i lavlandet, højt oppe i fjeldet, i skovene og langs Telemarkskanalen.

Vandring i Dalen

Kilde: Visitnorway

Relateret

Telemarkskanalen

Telemarkskanalen er en 105 kilometer lang vandvej. De elegante og nostalgiske både tager dig med på en rejse i kulturhistorie og smukt naturlandskab.

Relaterede videoer

Relateret

Turforslag

Vandring

Dalen

Vandring i Dalen Vandring i Dalen
TEKSTANNONCER
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
  • Annonce
Annonce
Annonce
Annonce