Placering
Valdresflye nationale turistvej er en 37-kilometer lang vejstrækning mellem Garli og Besstrondsæter i amtet Oppland i det østlige Norge.
Vejen
Landskabet langs vejen varierer fra åbent, kultiveret land til fjeldområder med sommergårde. Vejen når sit højeste punkt 1.389 meter over havets overflade.
Området ved søen Gjende er en imponerende indgang til Jotunheimen Nationalpark. Hytten i Gjendesheim er udgangspunktet for den Norske Turistforenings største netværk af vandrestier. Friluftsmennesker, unge såvel som ældre, kan tage vandrestøvlerne på og nyde de klare søer, stenede ur, og flotte stier med udfordrende toppe. Krydser du Besseggen og Bukkelægeret følger du i Peer Gynts fodspor.
På vejen til Valdresflye passeres de velbevarede kulturlandskaber i Heidal, Sjodalen og Valdres. Der kan raftes på Sjoa-elven, en oplevelse der virkeligt får adrenalinen op at pumpe.
Udsigtssteder langs vejen
Der er to panoramiske udsigts- og rasteområder langs Valdresflye nationale turistvej, ved Rjupa og Vargbakkane. De to udkigsplatforme, placeret på hver sin side af fjeldpasset mellem Valdres og Gudbrandsdalen, er karakteristiske bygværker på vej op til plateauet.
Hvad man kan se
Vejen har glimrende udsigter over Jotunheimen Nationalpark og søen Bygdin. Tages en mindre smutvej til Gjendesheim kan man også se det grønne, iskolde vand i søen Gjende samt de omgivende fjelde, hvoraf Besseggen er den mest kendte.
Ved Valdresflya Vandrerhjem får man en 360 graders udsigt over fjeldene, inklusiv det 2.000 meter høje Rasletind, Høgdebråte, Nautgardstind og Tjønnholstind.
Maurvangen Fjellpark ligger cirka to kilometer fra Gjende. Kan kan man se Sjoa-elven strømme ned mod søen Øvre Sjodalsvatnet.
Læs mere om Jotunheimen området.
Hvad man kan foretage sig
Valdresflye nationale turistvej er et glimrende udgangspunkt for vandreture i Jotunheimen Nationalpark. To populære vandremål er Besseggen, tæt ved Gjende, og Bitihorn, tæt ved Beitostølen.
Gjendebåten sejler regelmæssigt på Gjende fra midten af juni til midten af september. Bådene tager dig ind i den vildeste del af Jotunheimen Nationalpark.
Tag med på en af Nordeuropas højeste bådture, 1.060 meter over havets overflade. M/S Bitihorn tager dig en tur med på søen Bygdin, hvorfra man kan se adskillige af Jotunheimens fjelde over 2.000 meter.
Tag på cykeltur langs Jotunheimvegen mellem Bygdin og Skåbu, en 45-kilometer lang betalingsvej der snor sig igennem åben og let tilgængelig fjeldterræn.
Sjoa-elven er kendt for dens raftingmuligheder og tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Der bliver sørget for alle niveauer, fra turister, der ønsker at paddle roligt gennem strømmen, til professionelle raftere, der ønsker at forcere elven med fuld fart.
Der er glimrende ørredfiskeri i de utallige søer og elve i området. Fiskekort kan købes på den lokale turistinformation eller online hos Direktoratet for Naturforvaltning.
Myhre Gård, bare fem minutter fra Beitostølen, tilbyder ridning for både børn og voksne. På gården er der også andre dyr man kan lege med, for eksempel får, lam, kaniner og katte.
Når vejen tværs over Valdresflye genåbner om foråret er det nemt at tage til en enestående skisportsområde i udkanten af Jotunheimen.
Læs mere om hvad man kan foretage sig i Jotunheimen.
Indkvarteringsmuligheder
Gjendesheim Turisthytte ligger tæt på Gjendes bredder. En café er åben om dagen og der serveres tre retters menuer om aftenen.
Besseggen Fjellpark Maurvangen har 26 hytter bygget i den lokale, traditionelle stil. Fjeldparken ligger cirka to kilometer fra Gjende og Besseggen.
Gjendebu Turisthytte tilbyder overnatning i hjertet af Jotunheimen Nationalpark, på den vestlige side af Gjende. Gjendebu har en gammel malkekvægsbedrift oppe i fjeldene til minde om gamle dages traditionelle landbrug. Der er ingen vej til Gjendebu, for at komme derop må man tage Gjendebåten, eller vandre over Besseggen og Bukkelægeret.
Radisson BLU Resort Beitostølen er et førsteklasses, full-service hotelresort i centrum af Beitostølen tæt på butikker, restauranter og skilifter. Hotellet har en spa, et svømmebassin og en squashbane. I 2010 blev dette resort kåret af World Travel Awards som det bedste skihotel i Norge for sjette gang i træk.
Bessheim Fjellhytte ligger seks kilometer nordøst for Gjende. Hytten har 27 værelser og 25 kabiner, hvoraf størstedelen har bad og toilet. Der er spiseplads til 140 mennesker. Om vinteren er der 300 kilometer præparerede spor til skiløberne.
Læs mere om overnatningsmuligheder i Jotunheimen.
Gode spisesteder
Restauranten/caféen på Haugseter Fjellhytte er kendt for sit norske køkken, med retter som rømmegrøt (flødegrød), hærdet kød, lokale ørreder og rensdyr-stuvning.
Gjendesheim Turisthytte ligger tæt på Jotunheimen Nationalpark og Besseggen. En café der benytter lokale ingredienser er åben om dagen, og om aftenen serveres tre-retters menuer.
Restaurant bareKOS ligger i centrum af Beitostølen. Her er der à la carte menu med internationale og norske retter.
Besseggen Fjellpark Maurvangen tæt ved Gjende har en café med 60 pladser og en butik der sælger dagligvarer og souvenirs.
Bessheim Fjellhytte serverer traditionel norsk mad. Det meste bliver lavet fra bunden på stedet. Brødet der serveres til morgenmad er altid hjemmebagt, kagerne ligeså.
Læs mere om spisesteder i Jotunheimen.
Fakta
- Vejen: Fv. 51 mellem Garli og Besstrondsæter i amtet Oppland
- Længde: 37 kilometer
- Højeste punkt: 1.389 over havets overflade
- Åbent: Vejen er lukket mellem Beitostølen og Maurvangen om vinteren. Den åbner den 15. april, og lukker igen sent efterår afhængig af snefaldet.
Sådan kommer du til Valdresflye nationale turistvej
Vågåmo er regionscenter i den nordlige ende af Valdresflye nationale turistvej, cirka 52 kilometer nord for Besstrondsæter. Fagernes er regionscenteret i den sydlige ende, cirka 40 kilometer sydøst for Garli.
Ekspresbusser fra Oslo, Bergen ogTrondheim stopper i området flere gange om dagen. Den nærmeste togstation er i Otta på Dovrebanen, 31 kilometer øst for Vågåmo. Fra Otta er der lokalbusser til de fleste steder i Jotunheimen.
- Afstand mellem Oslo og Fagernes: 186 kilometer
- Afstand mellem Bergen og Fagernes: 331 kilometer
- Afstand mellem Trondheim og Fagernes: 251 kilometer
Læs mere om hvordan man kommer til Jotunheimen.
Yderligere information
Nationale turistveje i Norge
Jotunheimens fjelde
Destination Jotunheimen
Destination Valdres
Book ophold og transport nu
Hos BookNorway får du prisgaranti.
- Hytter og feriehuse
Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
- Hoteller
Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.
- Fly
Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
- Færger
Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
- Billeje
Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.