Placering
Rondane national turistrute er en 42 kilometer lang vejstrækning der følger grænsen mellem Rondane bjergene og dalen fra Enden til Folldal i Hedmark amt. Området er en del af Villmarksriket Hedmark, der er Skandinaviens sydligste vildmark.
Vejen
Rondanes blå bjerge danner baggrund for Rondane national turistrute. Rondane nationalparken blev grundlagt i 1962 som Norges første nationalpark. Her kan man tydeligt se spor fra istiden.
Området er rigt på kulturhistorie. De gamle bygninger ved Folldals miner daterer tilbage til midten af det 18. århundrede og viser livet og klasseforskellene i det tidligere minesamfund. I Strømbu mødte Henrik Ibsens Peer Gynt den usynlige slange. I dag er Strømbu et stille område med moderne arkitektur og et populært udgangspunkt for vandreture i bjergene i Rondane.
Udsigtssteder langs vejen
Langs ruten findes der spændende rastepladser der er udformet til pauser, parkering under vandring og fotografering.
Et sådant sted er Sohlbergplassen som tilbyder imponerende udsigt over Atnsjøen og Rondanes bjerge. Herfra kan man se Rondane som maleren Harald Sohlberg malede den i ”Vinternat i Rondane”.
Et andet eksempel er Strømbu, ombygningen af en gammel vigeplads til en veludstyret rasteplads med servicer, indendørs område med tagterrasse, informationstavler, en lille butik og langtidsparkering. Strømbu er udgangspunktet for de fleste vandreture gennem Rondane bjergene østfra.
Hvad man kan se
Fra Rondane national turistrute er der en fantastisk udsigt over Rondane nationalparken med sine bjerge, dale og floder.
I Rondane nationalparken findes der bjergbirketræer, tranebær, multebær, svampe og bjergblomster. Her findes også Norges eneste bestand af vilde rensdyr. Hjorte, rådyr og elsdyr er almindelige langs med parkens udkanter. Jærv, ræv, mår, mink, hare, los og en lille bestand af bjørne holder ligeledes til i parken. De fleste søer og floder indeholder ørreder. Rype, kongeørn og falk er de mest sjældne af alle fuglene der lever her.
Stop bilen, træd et skridt til siden og nyd freden og roen og skønheden i naturen omkring dig.
Læs mere om Seværdigheder i Villmarksriket Hedmark.
Hvad man kan foretage sig
Fra Rondane national turistruten er der nem tilkørsel til Rondane bjergene med et udmærket netværk af afmærkede ruter. Deltag i aktiviteter i vildt og uspoleret landskab, om sommeren såvel som om vinteren. Nøgleordene er vandring, padling, cykling, ridning, fiskeri, hundeslædekørsel og skiløb.
Floden Atna løber langs med Rondane national turistruten. Et fisketegn gælder til Atnavassdraget og indbefatter bifloder og det sælges i de lokale butikker og turistkontorer.
I området findes der mange præparede langrends ski spor. Rondane tilbyder desuden gode muligehder for at tilrettelægge dine egne ture i bjergene. Der findes tilmed guidede ”off track” ture.
Folldal minen og minebyen er blevet bevaret med de fleste bygninger og udstyr intakt (1748–1993). Der findes også et museum og et nationalparkcenter med flere udstillinger og du kan komme med på en minerundvisning.
Indkvarteringsmuligheder
Et charmerende hotel og rustikke, komfortable bjælkehytter venter gæsterne på Rondane Gjestegård.
Oplev atmosfæren på Kvebergsøya, hvor man kan fornemme ”sjælen” og de forgange tider i de gamle bygninger.
Berseng farmen har et specielt familievenligt udendørs areal og er omringet af landlige omgivelser der omfatter en rig fauna og fugleliv. Området er oplagt til vandreture og gåture og har geologisk interesse. Det har en rig kulturarv med en lang landbrugshistorie der går helt tilbage til 1500 tallet.
Hvis du har tænkt dig at overnatte i et telt, campingvogn eller autocamper findes der mange campingpladser langs den nationale turistrute.
Gode spisesteder
Nyd hjemmelavede måltider og friskbagte kager på Rondane Gjestegård.
Med udsigt til Rondane nationalparken kan du prøvesmage traditionelle hjemmelavede retter på Atnasjø Cafe i Sollia.
I Folldal minen og minebyen, kan du spise på Gruvekroa, en cafe med ægte norsk mad.
Fakta
- Vej: Fv. 27 mellem Enden i Stor-Elvdal kommune og Folldal i Folldal kommune i Hedmark amt.
- Længde: 42 kilometer.
Hvordan man kommer til Rondane national turistruten
Fra Oslo og Trondheim:
ligger Rondane national turistruten omkring 280 kilometer nord for Oslo og 195 kilometer syd for Trondheim.
- Hovedvejen fra Oslo er E6 nordpå til Frya. Herfra fortsættes ad fv. 27 til Enden, der er den sydlige ende på Rondane national turistruten. Køreturen tager omkring fire timer.
- Hovedvejene fra Trondheim og Røros er E6 og fv. 29 til Folldal, der er den nordlige ende på Rondane national turistruten. Køreturen tager omkring tre og en halv time.
Læs mere om Hvordan man kommer til Villmarksriket og omegn.
Flere oplysninger
Rondanevegen
Nationale turistruter i Norge
Villmarksriket Hedemark