|  
Dogsledding on wheels with Sirdal Huskyfarm in Norway Foto: Sirdalsferie/Terje Rakke/Nordic Life

Aktiviteter i Sirdal

Sirdal byder på mange spændende aktiviteter, både i sommer- og vintersæsonen. Lej en kano eller kajak, besøg en kraftstation eller fiske efter laks.

Minigolf

Haugen Hytteudleje og Camping har en ni-hullers minigolf bane. Når du har øvet dig lidt, kan du også spille almindelig golf på Kvæven.  

Golf

På Kvæven er der en ni-hullers golfbane. Siraelven render gennem golfbanen, og fra området har man også udsigt til det majestætiske fjeld Hilleknuten (1209 m.o.h.). Rundt om banen er der lavet en grussti med steder man kan holde picnic, for dem der ikke ønsker at spille golf.

Fodre polarhunde

På Runtleneset Aktivitetsgard kan du deltage i fodring af søde og venlige polarhunde. Aktiviteten er tilgængelig hver onsdag hele juli.

Nordic walking

Sirdal har mange stier som passer for Nordic Walking. Hvorfor ikke kombinere træning med en tur i smukke omgivelser? Stave kan lejes på det lokale turistkontor i Kvæven.

Klatring

Sirdal har over hundrede boltede ruter for klatring. De længste ligger i Hunnedalen, Liland og Sirekrok, og sidstnævnte er den mest populære.

Vandring

Den Norske Turistforening (DNT) har mange mærkede ruter i Sirdalsregionen. Ruterne er godt tilrettelagt, både i Sirdal og i fjeldene i området omkring.  

Hvis du ønsker at overnatte i en hytte på vandreturen, har DNT og Statskog mange hytter i området. Hytterne i Sirdalsområdet er enten selvbetjente eller uden betjening. De selvbetjente hytter er udstyret med udstyr til at lave mad og overnatte (inkluderet mad). Det samme gælder for hytterne som ikke er betjent, men her skal du selv medbringe mad. Hvis du ønsker at overnatte i Statskogs hytter, skal du medtage egen mad samt sovepose.

Det er muligt at overnatte i hytterne, selv om du ikke er medlem af DNT. Man betaler ved at udfylde et kreditkort skema i hytten. Langt de fleste DNT hytter er åbne fra midten af juni til slutningen af september. Dog skal man på nogle af hytterne bruge en universalnøgle, som man kan få ved at kontakte DNT.

Hvis du ønsker at benytte Statskogs hytter, skal hytten bestilles i forvejen. I Sirdal kan nøgler hentes i Fjellbutikken i Suleskar. Statskogs hytter ligger normalt udenfor DNTs mærkede stier. Derfor skal du kunne navigere og huske at tage kort og kompas med.

Anbefalet kort: Sirdalsheiane 1:50 000, Ugland IT Group. Kortet kan købes på Kvæven Turistinformation.

Fiske

Sirdal byder på gode muligheder for at fiske laks. Vælg blandt over 100 elve og søer, deltag i fiskekonkurrencer og vind fiskeudstyr. For at tage ud og fiske skal du blot købe et fiskekort. For at fiske i ferskvand, skal du have en licens. Denne kan købes på det lokale turistkontor, postkontor eller tankstation, eller online på Inatur.

Padle i kano

Flere campingpladser udlejer kanoer og kajakker.  

Cykling

På Ådneram og Haugen finder du to smalle, asfalterede veje, som er perfekt til at cykle mellem de forskellige smukke områder, og hvor du kan nyde urørt natur. Distance: 24 – 30 kilometer.

Guidede ture på Sirdalsvatnet

Guiden fortæller om historiske steder undervejs, og turen arrangeres hver onsdag fra juli til august.

Guidede ture på Tonstad Kraftværk

Norge er et af de få lande i verden som i stor grad er forsynet med strøm fra vandkraftværk. Sira Kvina er et af de største kraftværk i Norge, og Tonstad er et centrum for udvikling af teknologier indenfor vandkraft.

Guidede ture på Tonstad kraftstation arrangeres to gange om ugen i sommersæsonen. Hver sommer afholdes der en messe om vandkraft i Tonstad.

Arrangementer i Sirdal

Sommerfest på Sageneset Camping - 16 August 2008
Du er velkommen til at deltage på den årlige sommerfest med BBQ på Sageneset Camping. Jet-Zet underholder, og festen starter kl. 20.00. Pris: NOK 200 pr. person.

Indhøstningsdag - 22 August 2008
På Sirdal Fjeldmuseum kan du deltage i eller se traditionel indhøstning. Arrangementet starter kl 9.00 og er gratis.

Unik koncert i Tjørhom Kraftværk - 22 August 2008
Gå ikke glip af muligheden til at høre en live koncert inde i fjeldet. De kendte norske artister Kirsten Bråten Berg, Annbjørg Lien, Bjørn Ole Rasch og Steinar Ofstad spiller. Pris: NOK 250 (voksne) og NOK 150 (børn).

Sirdalsdagerne, “fåreeventyret” i Sirdal - 5 - 7 september 2008 Gå heller ikke glip af når 5000 får skal hentes ned fra fjeldene i Sirdal, hvor de har græsset hele sommeren, til Kvæven. Her skilles fårene ad og indhegnes i løbet af natten, inden de sendes hjem til sine ejere næste morgen.

Man fejrer også denne tradition med underholdning for børn og voksne, markeder, fester og koncerter.

Rejsetidspunkt

Sidst opdateret:  24. marts 2011

Interesse:  Klatring, Kano & Kajak, Cykling, Fiskeri, Vandring, Golf

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Dogsledding on wheels with Sirdal Huskyfarm in Norway - Foto: Sirdalsferie/Terje Rakke/Nordic Life

Aktiviteter i Sirdal

Sirdal byder på mange spændende aktiviteter, både i sommer- og vintersæsonen. Lej en kano eller kajak, besøg en kraftstation eller fiske efter laks.

Aktiviteter i Sirdal

Kilde: Visitnorway

Relateret

Vandretilbud i Sirdal

Den Norske Turistforening har et stort netværk af afmærkede stier og hytter i Sirdal regionen.

Aktiviteter på Sørlandet

Lyt til kendte artister på Hove festivalen, tag på fisketur, cykle, vandre, eller se lover i Kristiansand Dyrepark.

Vandreture i Sørlandet

Vi anbefaler blandt andet Sirdal, Setesdal og flere forskellige dagture i området omkring Mandal.

Om Sirdal

Sirdal

Sirdal er det perfekte sted for vandring og skiløb. Det kendte fjeldplateau Kjerag i Lysefjorden ligger ikke langt fra Sirdal.

Turistinformation i Sørlandet

Sørlandet dækker 7 regioner og hver region har sin egen turistinformation.

Fakta om Sørlandet

Sørlandet er den sydligste region i Norge, med 30 kommuner og ca. 250 000 indbyggere.

Kampagner

Dybhavsfiskeri i Sørlandet

Det sydlige Norges lange kyststræk mod Skagerrak myldrer med små øer og fjorde og byder på rige muligheder for dybhavsfiskeri.

ANNONCER

Sirdal

Aften
Sol/klar himmel, Let vind
22°C

Relaterede videoer

ANNONCER

TEKSTANNONCER