Din rejseplan
Dag 1: Oslo
Dag 2: Oslo til Risør (234 km, 4 timer)
Dag 3: Risør til Kristiansand (116 km, 2 timer)
Dag 4: Kristiansand til Stavanger (255 km, 4 timer)
Dag 5: Stavanger
Dag 6: Lysefjord og Preikestolen. Kør til Dalen (120 km, 2 timer)
Dag 7: Telemark og retur til Oslo (231 km, 4 timer)
Billeje
Hvis du ikke har egen bil er det nødvendigt at leje en til denne tur. Avis, Budget, Europcar, Hertz og SIXT har alle kontorer i det centrale Oslo samt i Gardermoen lufthavn.
Dag 1: Oslo
Brug dagen i Oslo på at besøge de mange museer, gallerier, butikker og restauranter i den norske hovedstad. Det er især anbefalet at besøge Akerhus fæstningen der vogter indgangen til havnen; Vigelandsparken og dens 212 skulpturer; samt rådhusets rigt dekorerede interiør. Blandt meget andet. Vil du lave noget helt specielt? Hvorfor ikke tage på cruise på Oslofjorden, eller se en forestilling i det nye operahus på havnefronten? Mere information om Oslo og forslag til hvad du kan lave.
Dag 2: Oslo til Risør
En række små byer ligger som perler på en snor langs denne strækning, hvor Skagerraks øer og skær udgør tilflugtssteder for sejlbåde. Gør holdt ved Edward Munchs sommerhus i Åsgårdstrand; besøg Tønsberg, Norges ældste by og de nærliggende Tjøme øer; afsæt tid i Sandefjord, den gamle hvalhovedstad hvor Bocuse d’Or 2009 vinderen Geir Skeie for nyligt har åbnet sin første restaurant; besøg Kragerø, fødested for illustratoren Theodor Kittelsen (hans barndomshjem er nu et museum); og afslut dagen i Risør, berømt for sin træbådsfestival (hvert år tidligt i august).
Dag 3: Risør til Kristiansand
Tag den korte færgeoverfart til Lyngør – biler er ikke tilladte på denne pittoreske ø, som er hjemsted for et af de bedst præserverede landsbysamfund af sin slags i Europa; eller stop og udforsk Tvedestrand, en anden typisk idyllisk sommerlandsby kendt for sine genbrugsboghandler, og Arendal – det gamle rådhus er Norges ældste bygning af træ. Hvis der er børn med på rejsen er et stop ved Kristiansands Zoologiske Have et hit – det er en af Norges mest besøgte attraktioner. Eller besøg Kristiansand by. Højdepunkter i bymidten inkluderer Posebyen og Christiansholm Fæstning, mens der udenfor byen findes det usædvanlige kanonmuseum samt Gimle Gård, en herregård fra det nittende århundrede, begge er et besøg værd.
Dag 4: Kristiansand til Stavanger
Efter en kort afstikker for at se Lindesnes Fyrtårn, Norges sydligste punkt, følges idag rute 44 hele vejen fra Flekkefjord, engang en livlig havn, til Stavanger. Denne kønne køretur, en del af Nordsøvejen, er et pragtfuld alternative til hovedvej E39 bare et par kilometer mod øst. Foreslåede stop langs ruten er blandt andet det gamle husmandssted ved Helleren, beskyttet af et 100 meter langt og 15 meter dybt klippefremspring; den maleriske landsby Sogndalstrand (der kan fanges laks i elven her); samt Orrestranda, Norges længste sandstrand, på Jæren – et perfekt sted at se solnedgangen i Nordsøen.
Dag 5: Stavanger
Stavanger, Norges oliehovedstad, har meget at tilbyde deres tilrejsende. Denne dynamiske og kosmopolitiske by har en lang række interessante museer – det er nok ikke muligt at se dem alle på bare én dag, så gå ikke glip af det fascinerende Norsk Oliemuseum på havnen, eller Cannery museet i den flotte gamle bydel. Hvis du kan lide kunst er Rogaland Kunstmuseum bestemt et besøg værd. Stavanger kan prale af at have et af de bedste restaurantmiljøer i Norge, og der er ligeledes spændende indkøbsmuligheder i både Stavanger og nærtliggende Sandnes.
Dag 6: Lysefjorden og Preikestolen/Dalen
Stå tidligt op og tag vandreturen op til Preikestolen, en af Norges populæreste vandreruter (afsæt to og en halv time til at komme op og halvanden time til at komme ned igen), og tag derefter en færge til Lysebotn for enden den smukke Lysefjord. Herfra går der en lille vej med adskillige hårnålesving op ad fjeldet til Sirdal. Bemærk at stien kun er åben om sommeren, og at sejlturen på Lysefjorden skal forudbestilles. Derfra er der en to timers køretur til Dalen, hvor der kan overnattes på det elegante Dalen Hotel, et af Norges historiske træhoteller.
Dag 7: Telemark og retur til Oslo
Brug den sidste dag på at udforske Telemarkområdet på vejen tilbage til Oslo. Den indlysende rute at følge er hovedvej E134 med foreslåede stop undervejs i Morgedal, fødestedet for modern skisport, og hjemsted for Norges Skimuseum; ved søen Seljordsvannet og dens Seljordsorm, det lokale svar på Loch Ness uhyret; og ved landets største stavkirke i Heddal, der også er en af de bedst bevarede. Hvis du er musikinteresseret er der Country Festival i Seljord i slutningen af juli, mens den berømte Notodden Blues Festival afholdes i august. Fra Heddal er svipture på Telemarkskanalen (Norges længste menneskeskabte vandvej) og til Rjukan, skueplads for en af de mest heroiske modstandskampe mod nazisterne under Anden Verdenskrig, blandt mulighederne. Køreturen tilbage til Oslo bringer dig igennem Kongsberg og Drammen.
Yderligere information
Har kan du finde ud af hvad du ellers kan opleve, hvor du kan spise, og hvor du kan sove i Tønsberg, Kragerø, Kristiansand området, Stavanger og Telemark.