I Norge strækker jernbanenettet sig over mere end 3.000 kilometer, igennem 775 tunneller og over 3.000 broer. De fleste ruter kører igennem skiftende landskaber, med panoramiske udsigter over forstæder, fjelde, søer og fjorde.
Den mest berømte af disse togstrækninger er Bergensbanen mellem Oslo og Bergen, over fjeldplateauet Hardangervidda, samt dens aftikker Flåmsbanen, en af verdens stejleste jernbaner.
Af andre jernbanelinier kan blandt andet nævnes Dovrebanen fra Oslo til Trondheim samt dennes afstikker Raumabanen mellem Dombås og Åndalsnes - den alpine by ved fjorden.
Rejs som Harry Potter
Dele af Harry Potter filmen "Harry Potter og Halvblodsprinsen" blev filmet på Raumabanen. Scenerne der blev filmet på Raumabanen blev skudt i Bjorli, på et veterantog ejet af Norsk Jernbaneklubb.
Se nordlyset eller midnatssolen
Hvis du har lyst til at rejse gennem et noget anderledes landskab, med spektakulær lys og mulighed for at se midnatssol og nordlys, skal du rejse mod nord på Nordlandsbanen mellem Trondheim og Bodø.
Sceniske jernbaner
Kombinationsture
Kombinationsture er rundture med tog, bus og båd. Den mest populære af disse er turen Norge i en nøddeskal®, en fantastisk rejse der tager dig gennem nogle af de skønneste landskaber i Norge - fjorde, fjelde og dale inkluderet. Norge i en nøddeskal® arrangerer ture hele året.
Tilbud og rabatter
Der findes mange gode tilbud og rabatter der gør det både nemmere og billigere at rejse med tog. Til NSB tog kan der købes Minipris billetter til NOK 249, 299, 399 eller 499 for en enkeltvejsbillet, uanset rejsens længde, så længe der stadig er Minipris pladser til rådighed. Tilbuddet gælder for et begrænset antal sæder på NSBs regionale afgange. Minipris billetter kan købes på NSBs hjemmeside og i billetautomaterne. Billetterne skal købes mindst en dag før rejsens start.
For dem der vil rejse rundt i Norge er det værd at købe Interrail eller Eurail billetter.
Rygning
Rygning er forbudt på alle tog og togstationer i Norge.
Med tog til Oslo Lufthavn Gardermoen
Flytoget, Oslo Lufthavn Gardermoen Express Train, er et højhastighedstog der bringer passagerer til og fra Oslo Lufthavn Gardermoen. Turen fra lufthavnen til Oslo Sentralstasjon tager cirka 20 minutter (en time fra lufthavnen til Drammen).
Rejs til Norge med tog
Et omfattende jernbanenet forbinder Norge med de andre skandinaviske lande og resten af Europa, hvorimod de nationale tog betjenes af de Norske Statsbaner NSB).
Fra det europæiske kontinent
Der kører lyntog fra København. De fleste togrejser foregår om natten og du kan finde sovepladser i dem allesammen. Der findes utallige tilgængelige rabatter til togrejser i Europa og Norge. Det er ikke alle tog der tilbyder førsteklasses service men økonomiklasse er af høj standard.
Fra København
Der findes hyppige togforbindelser til hovedstaden Oslo fra København flere gange om ugen.
Book transport og ophold nu
Hos BookNorway får du prisgaranti.
- Fly
Søg på alle flyvemuligheder til og i Norge
- Færger
Søg på alle færgeoverfarter og -ruter.
- Billeje
Søg efter en lejebil og sammenlign priser på mere end 100 destinationer.
- Hytter og feriehuse
Søg blandt mere end 2.500 hytter og feriehuse
- Hoteller
Søg efter hoteller på 600 norske destinationer.