Gå til indhold Gå til navigation
Raumabanen, Norge - Foto: Olestad / NSB
  |  
Raumabanen, Norge Foto: Olestad / NSB

Norge for togfans

Elsker du tog? Her kan du finde information om Norges skønneste togrejser, jernbanemuseer, damplokomotiver med mere.

Norges flotteste togrejser

Flåmsbanen: Alle togfans må og skal prøve Flåmsbanen, en af verdens stejleste togbaner på normale spor, og en af Norges mest populære attraktioner – et ingeniørmæssigt mesterværk. Banen, som bliver benyttet af 500.000 passagerer hvert eneste år, fragter dig gennem skønne landskaber hele vejen fra Myrdal og ned til Aurlandsfjorden, 865 meter nede. På den 20 kilometer lange strækning kommer du igennem 20 tunneller og forbi utallige vandfald.

Raumabanen: Ikke lige så kendt, men sandsynligvis lige så smuk som Flåmbanen. Raumabanen, der løber mellem Åndalsnes og Dombås, blev færdiggjort i 1924. Strækningen er meget populær blandt turister – 38.000 passagerer rejste med Raumabanen sidste sommer, en stigning på 16 procent sammenlignet med året før. Højdepunkter langs banen inkluderer Trollveggen, tunnellen til Verma, Mongefossen, samt den karakteristiske sten-hvælvede Kylling Bro. Dele af filmen Harry Potter og Halvblodsprinsen blev optaget her.

Bergensbanen: Jernbanen mellem de to største byer i Norge, Oslo og Bergen, løber gennem smukke landskaber, men den mest spektakulære del er strækningen over Hardangervidda, Europas højeste fjeldplateau. Finse er med sine 1.222 meter over havets overflade det højeste punkt på turen. Konstruktionen af banen startede i 1875, og det tog 15.000 mænd 34 år at færdiggøre den. De 182 tunneller er alle udhugget per håndkraft. Bergensbanen fejrede sit 100 års jubilæum i 2009. Turen mellem Oslo og Bergen tager cirka syv og en halv time.

Gamle dampjernbaner

Hengiv dig til lidt nostalgi på en tur med en gammel dampjernbane. Her er nogle af de mest populære i Norge.

Vossebanen: Nær Garnes, nordøst for Bergen. Det eneste tog trukket af et damplokomotiv der stadig kører på en hovedstrækning. Der er fire rekonstruerede stationer langs den 18 kilometer lange jernbane. Lokomotivet af typen Damplok 18c 255, bygget på Hamar Jernstøberi i 1913, har kørt imponerende 2,6 millioner kilometer – det svarer til 65 gange rundt om Jorden.
Mere om Vossebanen. (Kun på norsk)

Krøderbanen: Norges længste museum, i den sydlige del af Hallingdalen. Veteranjernbane med damplokomotiver og gamle togvogne af teaktræ der kører på museets 26 kilometer spor mellem Vikersund og Krøderen i Buskerud amtet.  Krøderbanen åbnede i 1872 som en smalsporet jernbane, og konverterede til normalspor da Bergensbanen åbnede I 1909. Den blev lukket af NSB i 1985, og har siden da været et museum varetaget af Norsk Jernbaneklubb og Stiftelsen Krøderbanen. Toge, bygninger, og spor fremstår stadig som de var, og Krøderbanen er nu også et center for restaurering og vedligeholdelse af jernbaner.
 
Setesdalsbanen: Denne smalsporede jernbane åbnede i 1896 og løb oprindeligt mellem Setesdal og Kristiansand i det sydlige Norge. Setesdalsbanen blev lukket i 1962, men genåbnet to år senere som museum. I dag er otte af de oprindelige 78 kilometer åbne – strækningen mellem Grovane og Røyknes i Vennesla kommune i Vest-Agder. Dette er en populær turistattraktion med nogle sjældne lokomotiver, heriblandt to Dübs lokomotiver fra 1894, trævogne, og stationsbygninger – samt naturligvis den altgennemtrængende lugt af kul. 

“Tertitten” Urskog-Hølandsbanen: Lokaliseret i Sørumsand, små 40 kilometer øst for Oslo. Denne jernbane daterer sig også tilbage til 1896, og var i brug indtil 1960. Selvom både gods og passagerer blev transporteret på den, var hovedtrafikken dog tømmer. I dag er Tertittenbanen restaureret og præserveret, og en del af Akershusmuseet. Tag på en nostalgisk togrejse, måske med picnic undervejs på Bingsfoss Station. Daglige afgange fra medio juni til ultimo august. 

Jernbanemuseer

Det nationale jernbanemuseum i Hamar er det største jernbanemuseum i Norge. Samlingen byder på artefakter og illustrationer fra Norges jernbanehistorie samt interaktive elektroniske spil og animerede film, og udenfor finder du adskillige lokomotiver og togvogne, jernbanebygninger og signaludstyr. Jernbanemuseet kan også prale af at have et af verdens ældste veterantog, Karéttoget, som stadig kører mellem Hamar og Elverum fire gange om året. Lokomotivet Caroline er Norges ældste. Det blev bygget af Robert Stephenson & Co. i Newcastle, England, og kom til Norge i 1861.

Rallar Museum, Finse: Denne udstilling åbnede i 2009 for at fejre Bergensbanens 100 års jubilæum (se ovenfor), og giver en indsigt i banens konstruktion. ”Rallar” var kælenavnet for de konstruktionsarbejdere der var hyret til at bygge veje og jernbaner. En autentisk rallar-hytte og smedje, filmklip fra 100 års virke såvel som gamle og nye rallar-sange illustrerer levende hvordan livet langs sporene var engang. Museet har til huse i den østlige remise i Finse. Fagernut vagtstation, som ligger langs Rallarvegen, er også en del af Rallar museet.

Lommedalen Museum Jernbane er en lille jernbane i Lommedalen, lige udenfor Oslo. Banen er kun 700 meter lang, men har tre stationer og et damplokomotiv. Lommedalsbanen er en 600 mm smalsporet jernbane. Diesellokomotiv eller damplokomotiv betjener banen om sommeren og nogle dage i løbet af december. Lokomotiverne og vognene stammer fra både industrien, forsvaret, og konstruktionslinjer fra hele Norge. Museumsbanen åbnede i 1981 og er vigtig for bevarelsen af det 600 mm rullende jernbanemateriel i Norge. Her kan du blandt andet finde Norges mindste damplokomotiv, fra 1904.

For modeljernbanefans

Gamlebyen modeljernbane, Fredrikstad: En af Skandinaviens nyeste og største modeljernbaner åbnede i 2010, med fire kilometer spor og omkring 3.300 bygninger (herunder en kopi af den gamle bydel) spredt over et areal på 400 kvadratmeter. 112.000 besøgende i de første to år har gjort Gamlebyen modeljernbane til en af Fredrikstads mest populære attraktioner.

Miniature modeljernbanemesse: Traditionel modeljernbaneudstilling i oktober i Bergen med mange modeljernbaner og aktiviteter for børnene. Dette er den største begivenhed af sin slags i Norge. Den næste messe finder sted fra den 28. til den 29. september 2013 i Turnhallen, Slettebakken (en kort køretur fra bymidten).

Butik: På Norsk Modelljernbanes hjemmeside (NMJ) kan du bestille norske miniaturer, fra lokomotiver til togvogne, med mere. Over 30 års erfaring. (hjemmesiden er på engelsk)

Andet

Kør på dræsine
Dræsiner blev benyttet af sporarbejderne i forbindelse med vedligeholdelsen af jernbanesporene. Det er en sjov måde at benytte de spor der ikke mere er i brug, og er ligeledes en populær familieaktivitet, især for børnene.  Du kan prøve dræsiner på Flekkefjordbanen, syd for Jæren; på Valdresbanen i Valdres; på Namsosbanen i Trøndelag; på Numedalsbanen, nord for Kongsberg; og på Rjukanbanen i Telemark.

Gourmettog
Dette er det norske svar på Orientekspressen. Nyd en middag om bord på et veterantog mens du beundrer de skiftende norske landskaber. Der er ture omkring Nordmarka i august og september, eller du kan tage med på turen fra Oslo til Bergen i september (aflyst for 2012, tilbage på skinnerne i 2013). Planlægger du en fest og har et par kroner i overskud? Lej dit eget veterantog! Oslo til Bergen koster 85.000 NOK (enkeltvej). Mere information og reservering på +47 67 10 99 70, eller på booking@sult.no

Thamshavnbanen: Norges første elektriske jernbane
Thamshavn jernbane blev bygget for at fragte mineralet pyrit fra minerne i Løkken. Da den åbnede i 1908 var det Norges første elektriske jernbane. I dag er det verdens ældste smalsporede jernbane, der kører på vekselstrøm. Til at starte med kørte Thamshavnbanen med passagerer, men fra 1963 og frem til 1974 blev den udelukkende benyttet til godstransport. Siden 1982 er Thamshavnbanen blevet restaureret, og det er i dag muligt at køre med tog mellem Løkken Verk og Bårdshaug i de originale togvogne fra 1908. Jernbanen er åben mellem maj og september. Over 11.800 passagerer tog den 25 kilometer lange tur i 2008.

For mere information om at rejse med tog i Norge, se de norske statsbaners hjemmeside, eller læs mere her

Sidst opdateret:  01. februar 2013
Bergenbanen i Norge kører dagligt hele året rundt - Foto: Rolf M. Sørensen
Bergenbanen i Norge kører dagligt hele året rundt
Flåmbanen, Norge - Foto: Morten Rakke/Flåm Utvikling
Flåmbanen, Norge
Raumabanen mellem Dombås og Åndalsnes, Norge - Foto: Johan Berge/Innovation Norway
Raumabanen mellem Dombås og Åndalsnes, Norge
Tag på en spændende togtur med Flåmbanen, Norge - Foto: E.A, Vikesland/Flåm Utvikling AS
Tag på en spændende togtur med Flåmbanen, Norge
Skøn natur venter langs Bergensbanen, Norge - Foto: Rolf M. Sørensen
Skøn natur venter langs Bergensbanen, Norge
Bergensbanen, Norge - Foto: Jernbaneverket
Bergensbanen, Norge

Interesse:  Rejs med tog, Rejse i Norge

Luk
Integrer denne artikel

Copy/paste denne kode til din blog/website

Visning

Raumabanen, Norge - Foto: Olestad / NSB

Norge for togfans

Elsker du tog? Her kan du finde information om Norges skønneste togrejser, jernbanemuseer, damplokomotiver med mere.

Norge for togfans

Kilde: Visitnorway

Rejs med tog i Norge

De norske statsbaner (NSB) har et veludviklet jernbanenet der strækker sig fra Kristiansand i syd til Bodø nord for polarcirklen.

Organiserede rundture i Norge

Køb en rundtur hos en af de mange turudbydere, og oplev Norge med bus, tog eller på et krydstogt.

Rejsen i Norge

Uanset om du rejser med bil, bus, tog, båd eller fly, er det er nemt at komme omkring i Norge.

Nationale turistveje

Vælg hovedvejen fra og find smukke og naturskønne veje i Norge. Den nationale turistvej gennem Lofoten er blot én af 18 fantastiske veje.

Sponsoreret

SPONSOR

Norge Rundt med Widerøe

Oplev hele Norge på én billet - flyv ubegrænset i 14 dage mellem den 19. juni og den 27. august 2013 overalt i Norge med Widerøe. Pris fra NOK 2.775,-
SPONSOR
Se diasshow

Flyv fjordene rundt med Widerøe

Oplev Fjord Norge med Widerøes “Norge Rundt-billet”. Widerøe flyver dig helt frem til de små lufthavne tæt på oplevelserne.
SPONSOR

Om Hurtigruten

Hurtigruten ASA er en fusion af selskaberne Ofotens og Vesteraalens Dampskibselskab ASA og Troms Fylkes Dampskibselskab ASA.
SPONSOR

Hurtigrutens produkter

Vælg selv hvor mange dage oplevelsen med Hurtigruten skal vare.

Fjord Tours – populære rundture

Oplev Norges højdepunkter med Fjord Tours' spektakulære og populære rundture.

ANNONCER

Relaterede videoer

Relateret

Rejs med tog

Rejse i Norge

ANNONCER

TEKSTANNONCER